Fynboerne
1924-06-23
Afsender
Alhed Marie Brønsted
Modtager
Peter Oluf Brønsted
Dokumentindhold
Alhed Marie Brønsted erindrer hjemlige traditioner omkring St. Hans.Sommeren kommer sent i år, men kirsebær og pæoner er tæt på at være klar. Der er også opsæt et tennisnet. Sønnen Johan Larsen kommer også hjem på ferie, ABM er begyndt at læse naturhistorie.
Transskription
St Hans Aften 1924.
Kære Peder!
Du er riktig nok sød til at skrive til mig. De er alle sammen forbavset over det ”Luftpost”, du skriver bagpaa, og jeg bilder dem ind, at der kommer en Flyvemaskine og kaster Brevene ned til mig. I Aften tænker jeg paa alle de vidunderlige Baal vi har haft paa vores Mark og paa Processionen ved det lilla Hus. Det er sørgeligt naar traditionerne ikke bliver overholdte.
- -
Mon I har været her ovre paa en Tid hvor Pæonerne og de store røde Valmuer blomstrer og hvor Asparges stikkes? Alting er saa sent i Aar. Kirsebærrene er kun ganske smaa. Her er mange smaa Ællinger: Graaællinger og Smaragdællinger.
Tennisnettet kom op forleden. Vi har nogle Gummibolde (Ikke Gasbolde) lilla og grønne. Dem skal vi prøve at spille med.
Lysse faar maaske Ferie paa Lørdag. Du skal sove oppe hos ham. Bes skal ligge i Tante Be’s lille Stue og Mudi hos mig.
Forleden Aften laa jeg og læste om Tjære. Den bestaar af c. 80 Bestanddele x) Jeg har ogsaa læst om Asfalt og Petroleum og i Aften skal jeg læse om Olier. Det er jo helt interessant. Man kan jo berige sine Kundskaber!
Hilsen til jer alle.
Din hengivne Lomme.
x) Kan man sige det?
Fakta
PDFDa
I brevet er anført "St Hans Aften 1924".
- Møllebakken 14, 5300 Kerteminde, Danmark
Kopier findes på Johannes Larsen Museet.
Nej.
Kopier af brevene givet til Johannes Larsen museet.