Fynboerne
1928-12-16
Afsender
Ellen Sawyer
Modtager
Louise Brønsted
Dokumentindhold
Ellen Sawyer har lavet 12 af sine julegaver selv. Hun er næsten færdig og vil sy det sidste samt skrive julekort, når hun kommer hjem til Louise Brønsted.
Ellen rejser torsdag kl. 3 og er hos Louise om aftenen. Hun hjælper gerne med at lave brændte mandler og fudge samt at gå ærinder.
Transskription
16/12 - 28
Kære lille Lugge!
Ja, du kan nok forstaa, at det er Juletravlheden, som volder at jeg ikke skriver. Jeg har lavet 12 !!! af mine Julegaver selv, - de fleste af noget jeg havde, - men det tager jo Tid. Jeg har saa mange at give til at jeg simpelthen maa lave noget af det. Jeg har 7 i Rynkeby som altid faar Gaver. Peter L. Drengen og Folkene. Men jeg er næsten færdig det sidste kan jeg sy, naar jeg kommer ind til jer. Jeg kommer Torsdag Aften Synes I ikke, det er næsten for tidligt? Saa kan jeg skrive alle mine Kort dèr og som sagt sy færdigt. Jeg rejser herfra med 3 Bilen, saa vèd I. selv hvornaar jeg er der! Jeg haaber jo paa den tro Peter paa Banegaarden
Tak for dit sidste Brev, - jo nu tales vi jo ved. Jeg glæder mig til at se jer. Saa kan jeg hjælpe dig at brænde Mandler og lave "Fudge" ligesom de andre kan. 1000 Hilsner Elle
Hvis du har Ærinder, saa gem dem til jeg kommer. Jeg giver Bil hjem!
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Det vides ikke, hvem Folkene er.
Kerteminde By- og Lokalhistoriske Arkiv, BB8385
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted
