1912-08-03

Marina di Pisa
Hotel Balestri
3 Augst 1912

Kære Venner!
Hjærtelig Tak for Fødselsdagsbrevet og for Eders venlige Tanker og Ønsker. Om jeg er gammel ved jeg intet om, men et ved jeg at Jorden; vor gamle Klode, holder sig godt. Vi bor her på et af det [t i slutningen af ”det” overstreget] mest kultiverede Stykker af dens Overflade, men trods det, forbavses jeg dog daglig over hvor uopdaget og ung Jorden er. Imidlertid begynder vi dog så småt at blive Italiensmætte. Med ”vi” mener jeg nærmest Familien, og med Familien mener jeg Anna og Pigebørnene. De tre små Drenge længes tidt efter Fynshoved Trylle sparer trofast sammen til sin ”Beltbåd”. Vor endelige Hjemkomst er nu fastsat. 1ste Juni 1914 rejser vi til Fynshoved (Næste Sommer drager vi til Paris og bliver der 1 År.) Hvad mig selv angår da er hele denne vor [”hele” og ”vor” indsat over linjen og ”denne” overstreget] Rejse nærmest at betragte som en Opgave der stilledes mig udefra. Man ved jo intet om Italien andet end noget højtravende Sludder og får heller intet at vide om dette Land uden ved at se det selv. Hans bliver ikke ”Italiener”. På enkelte Undtagelser nær tror jeg nok han nærmest har nogen Antipati mod Italienerne. Han kommer meget godt ud af det med dem, morer sig over dem men foragter dem nok lidt, tror jeg. Kiplings Skildring af Bandasfolket rinder også mig i hu hernede af og til. En Familie er vi dog kommet på nærmere Hold hernede. En Officersfamilie med 6 Sønner. Desværre er vi kommet for Skade at tilføje dem et Hjertesår. Deres tredieældste Søn har forelsket sig i Besse og i nogle Måneder kuret til hende, men netop i disse Dage er det kommet til en Slags Forklaring. Besse vil ikke vide af ham, som andet eller mere end opvartende Kavaler. Hun er 16 han 17. Jeg vil håbe han overlever det skønt han har taget sig det meget nær det Skind. Han søger Trøst hos Hans som tager sig af ham, boxer med ham, lærer ham at ro. (Han kan nemlig ikke sove mer) [) overstreget] og må derfor se at trætte sig). Af andre Genvordigheder han har at spekulere over er denne [”denne” overstreget] den følgende den værste: Efter at han nu lige har taget sin Eksamen og skal ind på Officersskolen (han skal ind i Luftflåden) skal han endnu bestå to Prøver den ene er, han skal have en vis Vægt – mindst 50 Kilo, han vejer 51 men magres jo af under disse [”disse” overstreget] denne Modgang, desuden skal han holde et vist givet Brystmål, men saa [”saa” overstreget] nu tørrer han vel ind. Helt glad er jeg nu ikke, mest fordi det er en, sjælden sympatetisk Familie Jeg mindes ikke jeg nogensinde har set et så smukt Forhold mellem Fol [”Fol” overstreget] Forældre og Børn som der. Des [”Des” overstreget] Al Familien er kemisk fri for den almindelige italienske Dovenskab som hersker i Signoreklassen, er [”er” overstreget] er ikke det mindst tiltalende ved den.
Jeg maler Børnene og sylter mig i det hele taget ind i sådan en Masse Arbejde så jeg imødeser den Dag da jeg tager en rask Beslutning pakker hele Gøjemøjet sammen [og] stikker af. Blive her hele sit Liv kan man jo dog ikke. Jeg har aldrig forstået hvad det er for en Drift der driver Malere fra den ene Egn til den anden for at finde noget at male. Mig er det altid gået omvendt, har jeg først fået fat et Sted kommer jeg egentlig aldrig mere fra det. Til Gengæld synes jeg Emnerne er hvor man selv er.
Det er rart Du er på Rejse næste Sommer Så er Du formodentlig hjemme Sommeren 1914 så vi kan mødes. Send Else en Ferietur til os i Paris September 1913 og [overstregede bogstaver] kom selv og hent hende der, når Du vender hjem fra Sibirien. Var det ikke en Ide?
Vi har Varmen – jeg har været utilpas (Influenza) en 14 Dages Tid. I Dag er jeg rask igen.

Vore hjærteligste Hilsener til Dig, Else og Børnene
Din hengivne
Fritz Syberg