Menu

Fynboerne

1912-12-11

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har malet et billede af Sprogø set fra Østerrevet, og han vil male et set fra Fyrbakken mod vest samt et fra hver ende af øen.
Jensen har afleveret Alheds brev, og han får dette brev med. Larsen beder Alhed sende brevpapir.

Transskription

Sprogø 11 Dec. 1912. Middag

Kæreste Alhed!
Jeg skriver mens jeg venter paa Kaffen. Der er en Fisker herovre for at tage Bundgarn op, jeg tænker han kommer i Land saa han kan faa dette med. I Formiddag har jeg malet et Billede af Øen set ude fra Østerrevet og naar jeg har drukket Kaffe skal jeg ud og se om jeg kan faa lavet et til, jeg tænker at jeg maler oppe fra Fyrbakken mod Vest. Jeg skal have malet 2 Billeder deroppe frra, et mod Vest og et mod Øst og et fra hver Ende af Øen, det ene er altsaa det jeg malede i Formiddags. Naar jeg faar lavet dem kan jeg med større Sindsro tage fat paa Detaillerne. Nu skal jeg have Kaffe.
Og nu gaar jeg ud og maler saa haaber jeg Jensen ikke er stukket af inden jeg er færdig.
Nu fik jeg Billedet lagt an men saa blev det saa taaget at jeg ingen Ting kunde se, saa gik jeg hjem. Her kom Jensen med Dit Brev med Barberkniven, saa kan jeg da blive barberet, og nu giver jeg ham Brevet med.
Bare vi nu ikke maa faa for megen Taage, saa skal jeg nok faa lavet en hel Del Du maa sende mig noget mere Brevpapir, for hvis jeg kan faa Breve af Sted hver Dag strækker det jeg har ikke til. Mange Hilsner og Kys.
Din
Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Udover de indsatte billeder vil Johannes Larsen desuden male et billede fra hver ende af Sprogø.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Johannes Larsen er på Sprogø for at male. Han har i et tidligere brev bedt Alhed sende en barberkniv.

Sprogø
Hans Jensen
  • Sprogø

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien