1892-01-07

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Frøken Alhed Warberg
Vesterbrogade No 12 o. G.
København V.

[Over adressen er med rød pen skrevet:]
No 1.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Send snart de Bøger!

[I brevet:]

Århus d: 7ende Jan. 1891.

Kæreste Alhed!

Du skal være den allerførste, jeg skriver til, så tænker jeg, du kan have mit Brev i Morgen, du længes naturligvis efter at høre, hvordan jeg befinder mig i disse aldeles uvante Omgivelser.
Rejsen hertil var trist, men gik godt nok, Viggo så jeg et Par Gange, ligeledes Lida, men i Kupéen var der ingen bekendte fra Fredericia til Århus. På Banegården holdt jeg mig i Skygge og var betænkt på at vente til Toget var kørt og Folk borte, men pludselig kom en høj, mørk, smuk Dame med Pelusches Kåbe, Damehat og Slør hen og spurgte, om det var Frk. W. Det var Fru Jenny, og vi kørte så sammen hjem i Drosche. Jeg blev strax vist ind i mit Værelse, som jeg her giver en Plan af
[Tegning. Udfor tegningen er skrevet:] Dør til Gangen Kakkelovn Servante Min Kuffert Sofa Bord Stole Sengen Dør til Stuen lille Bord med Blomster Etagère Vindue Konsol Vindue Sybord Piedestal
Det er et meget bepakket men hyggeligt lille bitte Værelse, dets Længde 6 Al 3 Kv. og Bredden til [”til” overstreget] 5 Al. Bordet er poleret, Sofa og Stole med Peluches Betræk, Servanten med Marmorplade, pænt Vandtøj, Karaffel og Glas, Håndklædeholder med Snavsepose, ovalt Spejl over Servanten o.s.v. Bekvemmeligheder er her såmæn af alle Slags. Bordet er temmelig stort, på [”på” indsat over linjen] de ene Halvdel har jeg indrettet min Skriveplads, på den anden Halvdel dækker hun Bord til mig med pæn ren Dug og nydelig Dækning – jeg skal næmlig spise her inde hos mig selv, hvilket jeg synes er en stor Behagelighed. Manden sidder i deres eneste Stue og kiler på med at rulle Cigarer, aldeles tavs, så vidt jeg kan forstå, har han før arbejdet på Fabrik og været fordrukken, nu derimod arbejder han hjemme og er Good-Templar. Deres Stue er jo lige op ad min med kun en utæt Dør imellem, så jeg hører hvert eneste Ord der siges; når Manden en enkelt Gang siger noget er det med en sær Brændevinsstemme; men han er vist skikkelig nok og de skændes slet ikke. Hun er mege_t køn især i Lampelys og meget venlig foreløbig. Drengen er en [”en” overstreget] overordentlig livlig og velbegavet og en skikkelig Dreng, når man tager ham rigtig, men han bliver væmmelig forkælet og klynker og hyler når hans Mor er borte, når han skal i Seng o.s.v. Han vil partout være inde hos mig, han har været inde at se Billeder i Formiddag. Frk Dalls Broder bor ikke her, men i Randers; Malling ligger 4 Mil herfra, så Viggo behøver jeg jo ikke at være bange for Bruslevs bor meget langt herfra. Det eneste, der hidtil har været mig ubehageligt er en Lugt i min Stue, som jeg antager er Kulos, men jeg kender den jo kun af Navn. Til [”Til” overstreget] Lægen lader jeg komme, når jeg har taget et varmt Bad, i næste Brev får du Besked om, hvad han sagde. Jeg får Kaffe med Wienerbrød på Sengen. Hun har trøstet mig meget, hun siger, der er ikke tale om, at nogen får det at vide; begge sine Fødsler var hun kun to Timer om.
Nå, dette er nu kun en tør Beskrivelse, i næste Brev skal der nok komme lidt mere
[med blyant og en anden skrift er der nederst på s. 4 skrevet:] Chr. 7-1-91.
[Øverst s. 1 er indsat:]
”Samtale”. Skriv nu _meget snart, Brevene vil jo være mit eneste Samkvem med Omverdenen. Tusende Hilsner fra din
Christine