Menu

Fynboerne

1944-01-28

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen takker for Mariboøllet, som ikke smagte så slemt.
Et par rotter har i volièren slået en masse fugle ihjel.
Larsen snitter fra morgen til aften.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.

[I brevet:]
Kjerteminde 28 Jan. 1944.

Kære Grevinde!

Tak for Opringningen. Og Tak for Mariboøllet. Puf og jeg delte en i Gaar. Jeg synes nu ikke den var saa slem som jeg havde ventet, men sagde den var en [”en” indsat over linjen] slem Drik der mindede om Rugbrødvand. Sikken en Varme vi har, i Gaar Eftermiddags var her 9½º og til Morgen 7º. Der var kommen et Par Rotter i min Volière, som det lykkedes at dræbe og slæbe væk ca 70 Fugle inden vi fik fat i dem. 14 der var levnet evakuerede vi, for det ser ud som om der er et Kuld Unger som vi maa have fat i før Fuglene kan komme derud igen. Jeg snitter fra Morgen til Aften og nu maa jeg ned med Brevene og købe lidt Fisk til Odderen, saa Du faar ikke mere denne Gang. Mange Hilsner

Din hengivne

Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Larsen snitter: Han skar træsnit.
Alhed Larsens vinterhave blev efter hendes død omdannet til volière.
Johannes Larsen havde flere gange en tam odder.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst på arket

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Andreas Larsen

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth