1934-09-07

Pilegaarden Kjerteminde
7-9-34

Kære Johannes V. og Else.
Jeg hører af Rille at I har havt Uheld og Udgifter med de to store Billeder af mig. Jeg vil dog berolige Jer med at det ikke er fordi Billederne er malt paa Bomuldslærred (hvad man undertiden gør). De er malt paa almindelig dobbeltbredt Lagenlærred af Hør, men da jeg maler alle mine Landskaber i fri Luft og aldrig gør noget ved dem i Atelier, sker det at de faar saa megen [et t over n’et i ”megen” overstreget] Regn under Arbejdets Gang saa Sømmene i Kanterne ruster Lærredet over.
Jeg maler for Tiden paa nogle meget store Lærreder som har været i Gang siden 1916-18. De er malt paa Hessian (alm. Sækkelærred) og jeg gaar med daarlig Samvittighed af og til over hvordan de skal holde i det lange Løb, men de var begyndt paa et Tidspunkt hvor jeg ikke havde Raad til at give 200 à 300 Kr for et Stykke Lærred til et Billede paa den Størrelse. Jeg trøster mig saa ved at Kunstnere der er større end jeg har været lige saa letsindige, Lundby har malt enkelte af sine berømteste Billeder f. Eks. det med Hingsten i Stalden, paa Papir der raadner af Oliefarven. Her er dejligt for Tiden og jeg ønsker ikke at flyttes fra den Plet jeg er paa, dog er noget af Grunden den at jeg føler mig noget [”noget” overstreget] træt, og kun kan holde Arbejdet (og mig selv) oppe ved at tage mig sammen. Aarene skal jo gennemleves indtil Enden. Marie bliver stadig i Kjøbenhavn, men jeg venter hende hjem hver Dag og har gjort det længe. Hun er ikke just syg men svag og endnu mere ængstelig, hun tør ikke være uden Kjøbenhavn med dens samtlige Lægestand i Ryggen. Mange Hilsener til Jer og Familien
Eders hengivne

Fritz Syberg.