Fynboerne
1956-06-19
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Elena Larsen, Johan Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen læser Frans Bengtssons erindringer på dansk, men han vil hellere have en svensk udgave.
Ane har været hjemme, og hun og Jeppe har dykket iført Jeppes frømandsudstyr. Jeppe harpunerede også skrubber.
Transskription
Kjerteminde 19 Juni 1956
Kære Lysse og Bimse
Sikken en Kulde det er 8⁰ og det blæser og er graat og diset. Jeg læser en Bog som jeg har faaet af Mary André. Den er af Frans G. Bengtsson, ham med Røde Orm Bøgerne. Den hedder paa svensk ”Den lustgård som jag minns”, min [”min” overstreget] min er oversat til dansk. Den handler om hans Barndom paa Rössjöholm hvor hans Far var Godsinspektør. Jeg kan ellers ikke lide at læse Oversættelser fra svensk, det er saa besværlig hele Tiden at skulde tænke paa hvordan det her ser ud i Originalen, men i dette Tilfælde er det som at læse en dansk Bog enten det nu kommer af at Manden er Skåning eller det er fordi den er saa godt oversat. Jeg vil nu gerne læse den paa svensk og jeg foreslaar at I køber den og forærer mig den naar I har læse den. Vi har haft Besøg af Ane en Uges Tid, hun rejste i Lørdags. Hun og Jeppe havde været oppe ved Højnæs og gaaet omkring under Vandet i Jeppes Frømandsudstyr. det skal være saa interessant at se Krabber og Rejer og Skrubber bevæge sig fredeligt omkring sig. Forleden var Jeppe ude i Fælledsstranden og harpunerede henved 30 Skrubber. Jeg skal til Generalforsamling i Museet i Aften. Hvordan gaar det med Jeres Gaaseavl?
Mange kærlige Hilsener til Jer alle fire fra
Jeres
JL.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Højnæs ligger ved nordsiden af Kerteminde Fjord nær Lille Viby og Kerteminde By.
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Frans Bengtsson
Jens Larsen
Jeppe Larsen
Jonas Larsen
Peter Andreas Larsen
Alhed Maria Møhl, Lysses datter
Alexandrine R
Ane Talbot
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A