1913-9

[En anslået datering er påført med blyant:) ca 20-0-1913

Kære Hr. Rasmussen - Jeg sidder hos Kalle - han skulde jo til at skrive, om det, til Dem, som skulde være til gode for mig. Det generer mig i det hele og De maa ikke gaa med til noget uden at De gør det - i alle Tilfælde med en vis Glæde. Jeg er jo et brydsomt Bæst! Aah, hvor skulde de have paa Snuden alle disse slappe Asener, som Guddødemig ikke kender deres egen Menneskeværd. Som ser Usædelighed i alt her paa Jorden, bare fordi deres egen Moral er saa lind i det som bare tænkeligt.

Til at begynde med troede jeg, Aktionen kun var rejst mod Dem personlig og saa mente jeg kun at det var godt. Hunde hyler jo altid naar de bliver ramt lidt.- Men nu da jeg mærker at der virkelig er oparbejdet et vist sjæleligt Fænomen med Moral til Navn saa - ja for mit eget Vedkommende saa glæder jeg mig kun - men jeg vil blive inderlig ked af det om De virkelig skulde gaa træt i det - i al den modbydelige Sludder.
Min Opgave - med andre Kunstneres - bliver nu engang at strides med disse Overleveringer af anden Smag som den Art Indlæg er. Og saa kommer Moralen altid frem som Vaaben. Selv med en Mand som Joh. V. Jensen: bliver man trådt over Tæerne af en anden, saa bliver denne med det samme en ----Sybarit, bare fordi Joh. V for Tiden, paa Grund af Mavekarthar for eget Vedkommende, er nødt til at nægte sig en del Nydelser han ellers ikke renoncerer paa. Det har jeg oplevet i de sidste Dage. Jeg forsikrer Dem jeg har ikke villet Sensation i daarlig Forstand. Ja! kunde jeg altsaa gøre det bedste Arbejde i Tiden: - det haaber jeg jo at kort nyt skulde blive, men min Sandten ikke ligge og snadre i saadanne Infan[tiler] som der altsaa bliver regnet mig til Last nu. Jeg er saa inderlig sikker paa at jeg vinder igennem med det. Jeg vil ikke andet end: lige ud af Landevejen uden Skaberi eller sætten sig moralsk til Højbords enten paa den ene eller anden Maade.

Kære Hr. Rasmussen, Jeg er Dem saa taknemlig at jeg daarlig kan sige det. Mange Opgaver har De allerede givet mig og saa har De givet mig frit "Slav" hvis jeg ikke bliver til noget et godt Stykke ud over det sædvanlig saa- men det kan De ogsaa være ganske rolig for at jeg gør. Karl Madsen har været væk det meste af Sommerferien. J.S: har ødelagt mig 2½ Maaned af min sommer. Jeg har ikke faaet talt med Direktøren endnu, men jeg gaar op til ham en af de første Dage, saa skal De alligevel høre hvad den klogeste vi har her hjemme paa det Omraade siger om Brønden. Men Hr. Rasmussen De maa ikke gaa træt i Tingen endnu. Bare Striden i Bladene ville tage en saadan Vending at der blev naturlig Lejlighed til at man kunde give sit Besyv med i Sagen, men det er jo noget svært at give ind straks men det kunde man jo alligevel og der kunde jo da for Pokker siges en og anden Ting som kunne falde DHr "Polemikere" for Brystet.

En skønne dag kommer det ogsaa.

Jeg har gjort dette Arbejde med al den Evne, jeg raadede over i Øjeblikket. Jeg er ikke usund. Og jeg vil ikke anden Sensation end den der ligger i helst det allerbedste Arbejde. Og den Arbejdsplan vinder man nu alligvel igennem med. Jeg er Dem saa inderlig, inderlig taknemlig, kære hr. Rasmussen, og det skal jeg nok bevise Dem efterhaanden.

Deres hengivne
Kai Nielsen