1923-07-04

Kjerteminde 4 Juli 1923.

Kære Achton Friis
Det glæder mig at Petersen har ladet høre fra sig, Det er rart at der ogsaa findes ordentlige Mennesker. Selv er jeg vist uforbederlig. Da jeg kom hjem begyndte jeg med at skrive paa en gammel Konvolut navne paa Folk jeg skal skrive til, først 2 som jeg skyldte Svar paa Breve jeg havde faaet før vi sejlede ud og derefter kom De som en smuk No 3. Siden er jeg ikke naaet videre, end til af og til at føje ny Navne til de Øvrige, end til Listen nu er lang som et ondt Aar. Jeg er for Resten henrykt over Deres Forslag og føler mig som et nyt Menneske efter at have gaaet og set mig gal paa al Ting og ikke kunnet bekvemme mig til at begynde på noget, langt mindre fortsætte med det Lort jeg har i Gang. Kort sagt jeg synes det er en fortræffelig Ide at vente til næste Aar. Saa er der en anden Ting. Kassen er tom og jeg er pekuniært kørt fast, ganske vist betaler Discontokassen det allernødvendigste, men kun det og det vilde jo pynte noget paa sidstnævnte hvis jeg kunde faa et Forskud hos Gyldendal, de kan jo eventuelt faa de Tegninger i Pant som jeg har lavet. Tror De det kan lade sig gøre og gider De spørge dem? Eller mener De jeg hellere selv skal, jeg vil meget nødig rejse der ind nu da jeg har en Fornemmelse af at jeg er ved at komme i Gang. Hvis De vil prøve paa det gælder det om at faa dem til at rykke ud med saa mange Penge som muligt f Ex 3-4000 Kr. Lad mig vide om De vil. Venlig Hilsen til Klaus, Deres Kone og Dem selv.
Deres hengivne
Johannes Larsen