Menu

Fynboerne

1916-04-29

Afsender

Elisa Hansen

Modtager

Peter Hansen

Dokumentindhold

Elise glæder sig over Påsken, som de har tilbragt sammen i Faaborg. Det fremgår, at Mads Rasmussen er død, og Elise spørger, om Peter Hansen kommer til bisættelsen i København eller om han vil nøjes med begravelsen i Faaborg, der finder sted når Carl Petersen har lavet gravmælet.

Transskription

Fredag
Kære Pap!
Tak for sidst! Det var en rigtig rar Paaske; og nogle herlige Ture, vi gjorde. Jeg kom hjem og kunde tage fat med Kraft og Mod. Bimse har det godt. Det er dog et herligt Vejr, jeg haaber, du er ude i det.
Tom kom igaar han havde været hos Baronen, og de vilde have, jeg skulde bestille en Krans fra Faaborg Komiteen til Mads, nu har jeg ladet Las og Lützhøft det vide. Han skal jo bisættes paa Tirsdag Kl 1½, og senere begraves i Faaborg, men der skal Calle først lave et Gravsted. Kommer du hertil, eller vil du nøjes med Begravelsen i Faaborg. Husk at tage dine sorte Benklæder med, dersom du kommer.
Mange kærlige Hilsner fra os alle
Din Elis

Fakta

PDF
Brev

Datoen fremgår af poststemplet.

Korrespondancekort adresseret til:
Maleren
Hr. Peter Hansen
Cementfabrik
Faaborg

Faaborg Museum, Peter Hansens arkiv