1935-02-11

Pilegaarden Kjerteminde
11-2-35

Kære Ven
Tak for Dit Brev og Dine smukke Ord om mit Maleri. Det er fuldkommen rigtig hvad Du skriver om den store Margin og den dermed følgende Bestræbelse for at gøre alle Kunstbøger til Konfirmationsudgaver. Hvor har jeg tidt ærgret mig derover, og tillige over at man fordyrede dem ved at trykke dem paa fint Papir og med en udspekuleret Teknik der intet har med Kunst at gøre men tvertimod fjerner Arbejdet videst mulig derfra. De smukkeste gengivelser fra vor Tid er de bedste af dem der kommer frem f. Eks. i Politiken, særlig Gengivelser efter Fotografier, trykt i simpel Zinkætsning gennem [”]Slør” og paa det aller billigste Papir, det hele bestemt for Papirkurven. En Samling af den Slags Reproduktioner vil give det [der har stået ”det”, men t er erstattet af n] udtryksfuldeste og morsomste Prøve paa Illustrationskunsten, eller rettere Reproduktionen af den, fra vor Tidsperiode Alle de forfalskede ”Kunstbøger” har ingen anden Opgave end at staa i Reolerne og samle Støv for ingen læser dem og man [”man” indsat over linjen] ser knap nok paa Gengivelserne Jeg har et gammelt ”Pfenning Magazin” lutter Træsnit, hvor bliver alle Journaler og moderne Magasiner dødsens kedsommelige ved Siden af. Men det er der ikke noget at gøre ved, taler man om det bliver det opfattet som Klynk. Hvis Smagen kunde drejes derhen at en Kunstbog skulde trykkes paa almindelig Avispapir og almindelig graat Nættryk tror jeg den vilde blive læst, for saa vilde den ikke egne sig til andet – dette sidste afhænger dog ogsaa af hvem der skriver den. Jeg læste forleden i Din Bog om Johannes Larsen de smukke Ord Du har faaet sagt om Billedet af hans Moder – ”ja hvor maa hvirvles hen”. I Forgaars fik jeg en Indbydelse fra ”Svenska kgl Akademier” om at deltage i en 200 Aars Fest der afholdes i næste Maaned (jeg blev nemlig for 2 Aar siden gjort til Medlem af det svenske Akademi) og havde Marie levet saa tror jeg nok jeg havde forført hende til at tage med derop, hun var jo levende til det sidste, vi var saa taget derop i Flyvemaskine. Men nu er Indbydelsen og Anledningen dertil kommet for sent. Desuden kender jeg ikke en Sjæl deroppe mer. De svenske Malere jeg blev saa gode Venner med i Aaret 1897 da jeg var deroppe til den store nordiske Udstilling; Richard Bergh, Karl Norstrøm, Eugen Janson og Niels Kreuger er alle døde, saa jeg bliver og passer Høvlebænken.
Forresten har jeg faaet Anmodning om at deltage i ”den Frie” i Aar. Jeg troede oprigtig talt at de hellere vilde være fri for mig, mine store Lærreder tager jo kun Pladsen op for de andre men altsaa i Aar møder jeg frem igen med 8-10 store Plastre bl.a 5 Billeder af Serien ”om en Moder”. Det har al Tid været min Hensigt at male en hel Række af dem, bl.a. fordi at Motiverne giver mig Lejlighed til at fremstille Landskaber saaledes som Landskaber staar for min Erindring fra min Ungdom og Drengetid. Mange Hilsener til Dig og Else og den øvrige Familie.
Eders hengivne
Fritz Syberg.