1911-12-03

Pisa 3 Decembr. 1911
Via San Lorenzo 44.

Kære Venner

Tak for Brevet. At høre fra Dig er altid at få en Snaps Danmark i Ekstrakt, det er som den berømte Dråbe i Bibelen /eller hvor det er) der kunde fylde det ganske Hus med sin Duft. Jeg sender her nogle Resultater af Besses Virksomhed som Fotograf Vil I nøjes med dem foreløbig så skal vi se om vi kan få fat på en Fotograf som vil lade være at snyde os al for galt. Vi har havt Septembersol hidtil men i de sidste Tage tager Vinteren fat. Termometeret er sunken fra 12-14-Gr. C. til 7-8.do og Regnen er begyndt. Eftermiddagene er dog gærne lyse og klare. Jeg arbejder for Tiden i ”campo santo” på en Kopi i Aquarel af en Freske. Motivet er meget virkningsfuldt. Det hedder Dødens Triumf og forestiller et fornemt og rigtklædt Jagtselskab der på deres Vej gennem Skoven skal op at ofre i et lille Kapel, men pludselig standser fordi de føler sig stillet Ansigt til Ansigt med Døden. Døden fremstilles hæsligt i tre Kadavere i deres Kister, den ene [”ene” indsat over linjen] en tyk Rigmand med Tungen ud af Halsen er endnu [”er endnu” indsat over linjen] i forholdsvis frisk Tilstand, den anden, Resterne af noget der har været Konge en Gang, er i fuld Opløsning (composto siger Italienerne og det lyder så dejlig agrarisk) den tredje er et tørt Skelet der lægger Hånden på det Sted hvor Hjærtet har siddet og smiler kærlig til et Knippel Slanger der mylrer ud mellem hans Sideben. Hestene fnyser, Kongen (den levende) [”(den levende)” indsat over linjen] holder Hånden for Næsen, Dronningen bliver højtidelig stemt og gedanchenvoll. En Mand der sidder til Hest [”(til Hest)” indsat over linjen] nærmest i Forgrunden bøjer sig nysgærrigt frem over sin Hest[s] Manke, han holder en Falk på Hånden og hele hans Legeme, hans Ansigt – alt hos ham spinder af tilbageholdt Livsglæde. Han minder mig hele Tiden om Amtmanden (eller er det Birkedommer han er) i Blichers Juleferierne – ham der kommer spadserende ind til Frokostbordet om Morgenen med Gedebukken under Armen og præsenterer sig som Hr. Mads.
Jeg har ligget syg i tre Dage af Influensa og Reumatisme. Trylle har også havt en meget hård Omgang Astma. Men nu går alt godt igen. Sommer og Vinter har vi det alle bedst, Forår og efterår er den værste Tid også her. Vi glæder os meget til at se Jer hernede x), send os det snart. Vinteren er ikke rar hernede. Husene der om Somren er så dejlig kølige er Gletscherhuler om Vinteren, men nu er vi aklimatiseret. Børnene kan alle katolske Bønner. Riller retter sin Moder i italiensk, forresten er det ikke meget der er hængt ved nogen af os. Mange Hilsener til Dig, Else og Børnene fra os alle sammen. Din hengivne Ven Fritz Syberg.
Jeg drømte, da jeg lå syg, at I var hernede corporlig. Vi boede Sa [”Sa” overstreget] sammen i Marinaen spaserede ad Promenaden under de elektriske Lamper og nød Aftenluften og Pinjeduften – gik i Bad om Formiddagen med hele Børneflokken – spiste til Middag sammen i Haven – spiste os fulde i friske Druer – alt i det dejligste Septembervejr.