Menu

Fynboerne

1913-11-25

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Mads Rasmussen

Dokumentindhold

Fritz Syberg sender billederne til Mads Rasmussen i morgen. Det har trukket ud med rammerne. Deres sidstfødte pige, Stine, trives udmærket. Hans modellerer hende, Fritz selv maler hende og drengene beundrer hende. Han har haft besøg af Jastrau i anledning af sin udstilling i Kunstforeningen og de har drøftet muligheden af at nogle af billederne senere kan udstilles i Kunstforeningen i Århus.

Transskription

Pilegården 25 Nobr 1913

Kære Hr. Etatsraad
og Fru Etatsrådinde.

I Morgen sender jeg Billederne. Det har trukket rigelig længe ud, men det kommer af Snedkeren, som har blevet ved at skyde det ud med Rammerne. Jeg håber at billederne kommer over til Dem uden Molest. Jeg håber De begge er raske og har det godt. Her går alt udmærket. "Stine" den sidstfødte trives udmærket, Hans modellerer hende og jeg maler hende. Med de bedste Hilsner til Dem og Deres Familie fra os alle her.

Deres hengivne Fritz Syberg
Det er sandt...vend om
jeg har havt Besøg af Jastrau i Anledning af min Udstilling i Kunstforeningen. Han spurgte bl.a. om det kunde lade sig gøre at et Udvalg lade sig gøre at et Udvalg af mine Billeder efter endt Udstilling kunde blive sendt til Århus til en Udstilling i Kunstforeningen der. Bestemt Tilsagn kunde jeg ikke give ham da Fåbog Musæet jo er Ejer af alle de bedste. Men jeg lovede at skulde tale med Dem om Sagen når vi samledes i Kjøbenhavn. F.S.

Fakta

PDF
Brev

Datoen fremgår af brevet.

Kerteminde

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 30