1912

Kære Goldschmieto.
Come sta? Dove é, sempre a Montpelleer ? Jeg har haft saa travlt med at sy de herligste Klædninger til Fritz og Hans saa jeg har ikke gidet skrive, jeg kan ikke have baade Skræddersøm og almindelig sund Fornuft i Hjernen. Her har været en ung smuk Skræder i Huset, der ganske har optaget mig, saa jeg heller ikke har kunnet tænke paa mine Venner. Men nu er den Herlighed forbi, ak, og derfor faar Du altsaa nu endelig Brev. Det var forresten et rigtig rart Brev vi fik fra Dig og vi haaber snart at faa et til; har Du glemt Pisa og os allesammen, elller tænker Du paa os engang imellem og synes Du, at det kunne være rart at mødes en Gang igen? I Paris f. Eks. maler Du hvor Du er, eller skriver Du eller studerer Du Franceser.
Mange Hilsener Din hengivne Anna Syberg.