1908-05-22

Fredag 22/5 1908.
Kære Goldschmidt. Det har glædet mig meget at faa Brev fra Dem førend jeg rejser, jeg havde for længe siden opgivet Dem som er stumt og et for mig fuldstændig uvedkommende Væsen. Det var med en Del Fladhed jeg tænkte paa mine firkantede Epistler til Dem, de var jo velmente, men som sagt firkantede, og det vilde jo være saa rimeligt, om De havde ment, at jeg kunde jo holde min Næse ved mig selv. Det har altsaa glædet mig umaadeligt at faa dette Brev - det er vist rigtig som De opfatter mig, eller tildels rigtigt i det mindste, jeg er sikkert et meget enkelt Menneske, for hvem en Masse i Tilværelsen er "den blaa Flamme", men det er falden i min Lod at omgaas lutter sammensatte og "filosofiske" Individer, som Syberg f.Eks., saa jeg fra daglig Sammenligning ved, hvor enkel jeg er. Der er sikkert Sider af Sybergs Væsen jeg aldrig faar fat paa, til Gengæld tror jeg at min Enkelhed virker afstivende. Jeg har haft den umaadelige Lykke at blive sat paa min rette Hylde i denne Verden, det vil sige at de mulige Ævner og Værdier der er i mig har faaet de bedst mulige Betingelser for at komme frem. Syberg ejer en mægtig Ævne til at holde ikke alene sig selv, men sine Omgivelser til Ilden, det er hans Religion, hans Tro, det der hæver hele hans Tilværelse, dette aldrig at lade sig slaa ned, hvor det gælder hans Kunst. Men alligevel forstaar jeg godt, at De maa være helt anderledes indrettet og hvad der i en snæver Vending vilde stive ham af, intet betyder for Dem. Han har dertil en uhyre Fordel frem for andre deri, at han kender Tilværelsen helt fra neden af. Han maa jo forstaa Mennesker bedre end vi andre, der dog som Børn har haft Forældre i Ryggen, han har fra ganske lille været prisgivet Sult og Elendighed, nej naar jeg tænker paa hans Barndom og Ungdom slaar det mig altid hvilket Hav af Energi og Begejstring han har haft for at kunde naa frem, og at det er lykkedes staar for mig som et Vidunder. Nej ved Siden deraf synes jeg tit, at vi andre er forkælede Stemningsmennesker. Nej jeg tror ikke at "De har været der", Tilværelsen har vist mange Overraskelser tilbage til Dem, Gudskelov, for De er saa ung og sensibel og er ikke naaet i Havn endnu. Denne Deres Følsomhed bevæger mig, jeg er selv saa lidet saarbar, saa jeg halvt ængstes ved at træffe den.
De udstyrer mig med saa mange pæne Egenskaber, som jeg ikke kan tage imod. Jeg vil ikke staa for Dem anderledes end jeg er. Jeg er ikke god, slet ikke, højst et skikkeligt og maaske beskedent Væsen, men god er jeg ikke, absolut ikke, jeg kan endogsaa være ondskabsfuld, naar jeg kommer sammen med Schou f.Eks. men fra den Side kender De mig vist ikke endnu. Jeg kan godt lide Dem som De er, og vilde ogsaa, at De skulde have et ærligt Indtryk af mig. Jeg rejser herfra paa Søndag Eftermiddag til København for at tegne de to Billeder, vi har solgt til Kunstforeningen. Tirsdag rejser jeg videre over Gedser til Holland, hvor jeg skal træffe Syberg i Amsterdam. Trods min Uværdighed glæder jeg mig naturligvis til Rejsen. Hvis De tilfældig skulde være i København Mandag, vilde det være vældig morsomt at faa Dem med til Frokost eller Middag, hvad der passer Dem bedst, og hvis De ikke gad være ene med mig, kunde De maaske formaa Bojesen eller en anden Kammerat til at gaa med. De kunde træffe mig mellem 9-11 i den Frie eller mellem 12-2 paa Charlottenborg. Min Bopæl er ellers Hotel Temperance Vesterbrogade 21, hvis De kan naa at sende mig et Kort desangaaende. Hvis De ikke kommer, vil jeg glæde mig til at se Dem her ved vores Hjemkomst sidst i Juni. Jeg skal nok sende Dem et Kort (kun et Kort, De skal slippe for flere Breve) fra Paris. Gid De kom dertil ogsaa, det er mig en Skuffelse om De ikke kommer.
Mange Hilsener fra
Deres hengivne Anna Syberg.
Vil De hilse Bojesen, tror De han vilde tage en Tur med Dem hertil? det var morsomt.