1918-03-14

Pilegaarden 14-3-18

Kære Ven!
Tak for Dit Brev. Historien om Manden med Træbenet fortalte jeg Børnene ved Middagsbordet, den overvældede Trylle saaledes saa han ikke kunde holde paa den søde Suppe. Skønt det er ørkesløst at filosofere kan jeg ikke lade være med at meddele Dig at jeg egentlig ikke finder Livet kort, jeg ved ingen [”ingen” og et bogstav mere overstreget] intet at indvende mod Livet og [”og” overstreget] som det nu en Gang er. Det fatale er den gentagne [de to sidste ord indsat over linjen] Oplevelse af, at en vis bestemt Periode i Ens Liv pludselig viser sig at fo [”fo” overstreget] være forbi, afsluttet, færdig. Jeg husker saa tydelig, saa jeg kan udpege Stedet hvor jeg stod, da jeg for mange Aar siden pludselig følte at Ens Vingekraft ikke længer bar En opad (uden at man behøvede at bruge Hjernen) Opad, var til den Dag gaaet som noget selvfølgeligt, uden Hjernearbejde, paa samme Maade som man flyver afsted paa et Par Skøjter. Fra den Dag af var Tilværelsen en Kamp for at holde sig i tilstrækkelig Lufthøjde saa men ikke hængende i alle de [”alle de” overstreget] Forhindringer x). Nu er det [”det” overstreget] der igen sket en Forandring. Behaget ved Forandringen er den, man føler ved at [”at” indsat over linjen] gaa ned ad Bakke. Den Periode har ogsaa sine Oplevelser. Jorden er stadig lige vidunderlig.
Var det [t’et i ”det” overstreget og erstattet med et r] blot ikke noget der hed Gigt, Hovedpine og Søvnløshed. Men disse tre Uhyrer æder saa meget af min kostbare Tid.

Kort sagt det er mig en Hvile at dvæle ved den Tanke at enten det er min Bestemmelse at dø i Morgen eller blive 100 Aar saa er det en Ting jeg kan gøre meget lidt for (omtrent saameget som Alverdens Konger kunde gøre ved Nælden naar de, ifølge den gamle Salme, skulde ”sætte et Blad paa den [”].)

x) Lad mig sige Dig at det skønneste Tidspunkt jeg oplevede i den Periode var den Tid jeg første Gang læste dine Digte og Myther

Her er Foraaret i fuld Gang. Bønderne kører Møg og pløjer. Landskabet er til at blive vanvittig over, de tørre visne Foraarsfarver og Farven i det blaa Vand.
Kære Ven, Hilsen til Else
Eders hengivne
Fritz Syberg