Fynboerne
1918-12-21
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Else Jensen, Johannes V. Jensen
Dokumentindhold
Fritz Syberg arbejder godt. Det er trist at tænke på, at man efterlader sine børn i en verden af bluf og hykleri.
Syberg ønsker Jensen-familien en glædelig jul og et godt nytår.
Transskription
Pilegaarden 21-12-18
Kære Venner!
Glædelig Jul. Hvordan V [”V” overstreget] har I det. Tiden er gaaet, jeg har arbejdet og bliver raskere og raskere, kan snart sove igen. Verdensbegivenhederne hindrer mig ikke i at være flittig, jeg er lige blevet færdig med mit 41 Landskab. Bluf, Hykleri og Sjofelisme regerer, og vor hjemlige Pøbel stiver sig af til Jubel. Det eneste jeg er ked af at tænke paa, det er, at man udleverer sit Afkom til en Verden af den Art, naar man en Gang dør, men formodentlig ser vore Børn noget anderledes paa Sagen. Jeg sender Jer et Ekpl af mine sovende Børn!
De bedste Ønsker om et godt Aar fra Eders hengivne
Fritz Syberg
Fakta
PDFDa
Datoen optræder på brevet
Det vides ikke, hvad Sybergs 41. landskab er for et billede.
Der ligger ikke skitser eller andet sammen med brevet på Det Kongelige Bibliotek.
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv