Menu

Fynboerne

1912-03-04

Dokumentindhold

Johannes V. Jensen sender sin seneste bog. Han drømmer om, at Fritz og Anna Syberg kommer til Danmark til sommeren og fortæller, at han er ved at planlægge en rejse til østen igen, men har ikke skaffet penge til det endnu. Om nogle dage holder han og Else et bal for deres få omgangsvenner.

Transskription

4 Marts 12

Kære Venner i Pisa!

Tak for Brevet! Samtidigt med dette sender jeg "Skibet". Bare det kunde blive til noget med den Sommerplan, jeg vilde gærne sidde for dig ved en Strand i Danmark og males sammen med Else men hvem ved hvordan alting kan gaa. Skønt jeg egentlig meget nødig vil rejse fra dette dyrebare Land med den desværre saa skadefro Befolkning er det dog nu Alvor med at søge ud til Østen igen, jeg haaber paa at faa det ordnet saa at jeg kan komme afsted i Juni. Til den tid er Sibirien aaben; jeg vender saa hjem over Kina og Indien. 4-6 Maaneder. Jeg ser imidlertid ikke hvorfor vi ikke kunde være sammen i Maj, for Forsommeren vil Else og jeg i alt Fald tilbringe i Tisvilde. Vi burde dog virkelig snart ses igen. Maaske kommer jeg heller ikke afsted; Pengene har jeg endnu ikke skaffet. Dog vi har jo Tid nok til at korrespondere derom. Vi lever som sædvanligt roligt og sorgløst. jeg var 10 Dage i Berlin og rekreere mig for den Bog; der solgte jeg for Resten et Stykke til Reinhardts Teatre. Pa Onsdag den 6 stævne vi vore faa Omgangsvenner sammen til et Bal, vi har leget Lars Larsens Lokaler med samt Keglebanen, vi skal bare danse og lade rulle. Vi vil savne Jer. Tak for de smaa Billeder! Endnu har vi ikke kunnet gøre gengæld, her er for mørkt til at fotografere. Vi lever under en stadig Dyne af Skyer og ser aldrig Solen Men nu er der noget i Luften som begynder at minde om Fernisseringen paa den Fri, vi har gule Tulipaner paa Bordet. Der vil vi ogsaa savne Jer. Jeg skal nok skrive nærmere om hvad det bliver til. Else gaar ærgerrig og laver til til sit Gilde jeg skal hilse mange Gange fra hende! Komme til Italien? Quien sabe! Det er vist spansk. Hu! Fremmede Sprog! Levvel og nyd Foraaret! Her har Finken begyndt at vrinske, men det er i Utide. Hilsen allesammen!
J.V.J.

Fakta

PDF
Brev

Datoen fremgår af brevet.

Pisa
Else Jensen

Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Else og Johannes V. Jensen til Anna og Fritz Syberg i tiden 6/2 1910 til 9/10 1914