Fynboerne
1935-05-06
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Hans Syberg
Dokumentindhold
Hans må tænke over, hvad han vil have for at lave gravstenen.
Fritz Syberg blander sig ikke i Hans' og Lars/Sakkers mellemværende. Han ved ikke noget om det, og Lars er tavs omkring sagen. Odette får ikke lov til at kommentere emnet.
Transskription
Pilegaarden Kjerteminde
6-5-35
Kære Hans.
Ja saa kommer jeg naar Stenen er sat paa Graven. Jeg ved ikke om jeg har bedt Dig om at tænke over og fastsætte Betalingen, da jeg vil betale for den saa Du er tjent dermed.
Sakkers og Dit Mellemværende bekymrer jeg mig altsaa ikke om men lader jer ordne det ["det" indsat over linjen] indbyrdes. Jeg ved desuden intet om Sagen uden hvad Du har sagt. Sakker er stum som Graven og hvis Odette blot berører den, hvad hun kun har gjort en enkelt Gang, bliver hun øjeblikkelig fejet af.
Mange Hilsener fra Far.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på arket
Hans Syberg lavede en gravsten til Marie Syberg.
Lars/Sakker Syberg overtog Hans og Grete-keramikvirksomheden, som Hans Syberg og Grete Jensen oprindelig havde etableret.
Gårdens og byens navn er skrevet øverst på arket
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A 120, Lb. 2, 1280
Nej
Boet efter Peter von Syberg