1945-02-26

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.

[I brevet:]
Kjerteminde 26 Febr. 1945.

Kære Grevinde.

Tak for Dit Brev, som jeg fik allerede i Tirsdags. Grunden til at jeg først nu svarer er at jeg har ligget i Sengen af Forkølelse siden forrige Søndag, ikke fordi jeg har fejlet noget videre, men jeg befandt mig bedre i Sengen end oppe. Jeg har altsaa haft god Tid til at læse Brevet og jeg bilder mig ind at der ikke er nogle for mig dunkle Punkter der! Jeg er spændt paa hvordan det gaar med Dine Svaner. Jeg har ingen Erfaring i den Henseende, men jeg vil tro at de vil holde sig til Stedet. Dersom Katastrofen med de gamle kunde have været forudset, havde det vel nok været rigtigst at stække Ungerne som smaa, saa at de ikke kunde flyve bort. Jeg vilde jo gerne have Puf til at tage nogle Billeder af Hunden, men han er ikke sikker paa at kunde skaffe Plader. Else, der hidtil havde været saa vigtig af vores forholdsvis ringe Elektricitetforbrug, opdagede i Forgaars at den ene af vore 2 Maalere tæller Kilowat i Stedet for Hektowat, hvad der resulterede i at hun fik regnet ud at vi havde brugt hele vor Tildeling for denne Periode der udløber paa Fredag. Nu sidder vi om Aftnen ved et Stearinlys. Vi har 2 hele Lys, nogle Stumper og nogle Julelys, som skal strække til i den Tid. I Mandags myrdedes 4 unge Læger på Sygehuset i Odense desuden blev den svenske Konsul og saavidt jeg husker en Løjtnant skudt. Næste Nat sprængte de Fyens Tidende Hus i Luften, foruden 2 andre Redaktioner og en Del Forretningshuse midt i Byen, hvorefter det højere SS averterede i Bladene, at der i [indsat over linien: ”der i ”] Byen var erklæret Spærretid for at forhindre Mord og Sabotage. I Aftes hørte jeg i Radioen at min Svogers Søn, en ung Læge ved Aalborg var taget af Gestapo, ligesaa Maleren Riiseby. Og sikken en Mordbrand i Aarhus. Men alt det faar vel en Ende en Gang. Mange Hilsner
Din hengivne

Johannes Larsen.