Fynboerne
1951-07-02
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Christa Knuth
Dokumentindhold
Johannes Larsen og hans familie har været i Århus for at se Lundstrøm-udstillingen, domkirken, Grisebrønden og Hagedorn-Olsens udsmykning. Lørdag var de til middag hos Gerda Rasmussen, og onsdag skal Johannes Larsen til naturfedningsmøde.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo
[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[I brevet:]
Kjerteminde 2 Juli 1951.
Kære Grevinde!
Tak for Dit Brev. I Torsdags kørte Puf Else Jeppe Thora og jeg til Aarhus for at se Lundstrømudstillingen. Vi spiste til Aften paa Grand Hotel Vejle og kom ved 11 Tiden til Royal i Aarhus. Næste Dag var jeg med Thora og Jeppe i Domkirken og derefter kørte vi allesammen til Raadhuset og saa Grisebrønden, Lundstrømudstillingen og Hagedorn Olsen og hans Udsmykning. Saa kørte vi hjem og var hjemme ved 6 Tiden. Lørdag var vi til Middag hos Holger M Rasmussen i Faaborg; Fru R's Fødselsdag. Jeg var i Lørdags i Vandet for 2den Gang. Det er en sløj Sommer, hvad Varme angaar. I Morgen skal jeg til Faaborg igen, det er noget med Radioen og Viggo Madsen der skal skrive om Museet og paa Onsdag skal jeg til Naturfredningsmøde ved Fjorden her. Forhaabentlig faar jeg derefter en fredeligere Tid.
Jeg ønsker Dig og Elisabeth en god Fornøjelse af Englandsturen. Det faar I nok.
Mange Hilsener fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst i brevet
Vilhelm Lundstrøm døde i 1950. I 1951 afholdt man en mindeudstilling over ham. Den fandt sted på Charlottenborg i maj, på Århus Rådhus juni-juli og i Oslo august-september. (Dansk Biografisk Leksikon).
Grisebrønden er en bronzeskulptur, der står foran Aarhus Rådhus. Skulpturen bliver i folkemunde kaldt Grisebrønden, men blev oprindeligt og officielt navngivet "Ceres Brønden". Skulpturen forestiller en so med syv grise og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle. Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af bryggeriet Ceres i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum (Aarhus Stadsarkiv).
Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Thorvald Hagedorn-Olsen
Elisabeth Knuth
Andreas Larsen
Jeppe Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Vilhelm Lundstrøm
Viggo Madsen
Gerda Rasmussen
Holger Rasmussen
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth
Omtalte genstande