1923-01-24

Kjerteminde 24 Jan 1923.

Kære Johannes V !
Tak for Brevet og for Mindebladet og Februardigtet. Det er meget smukt, og dog naar jeg læser Gærdesmutten igen synes jeg næsten det er endnu smukkere, og alligevel ved jeg ikke rigtigt hvilket jeg holder mest af, mon ikke det er Hemmeligheden ved Kritik at det er saa pokkers svært at udtrykke sin Beundring for det sublime og meget lettere at rakke ned, men det kommer senere. Jeg glæder mig til Lærken. Tak for Festen vi morede os storartet og er glade for vi kom med. Hvor saa Jeres Drenge og de smaa Piger henrivende søde ud, som de i dybeste Alvor Kind mod Kind skred rundt i Salen. Det glemmer jeg aldrig. For Resten er jeg bleven saa væmmelig litterær. Først skrev Holstein og bad om et Bidrag til Bogen, det parerede jeg med et Citat. Saa telegraferede Berlingeren efter en Udtalelse, det undlod jeg at svare paa, men saa læste jeg Forum og nu kan jeg ikke længere holde min Sti ren. Normalt er mit Hovede indrettet som Kalejdoskop og jeg har til daglig nogenlunde Magt over Billederne og kan ryste dem frem, jeg skal bruge, undertiden kommer der af sig selv nye og saa er det godt, men somme Tider Gud ske Lov der kan gaa Aar imellem at det sker, kommer der Ord og saa bliver jeg bange. Til Tider lykkes det mig at jage dem ud, men det kan ske at de maa skovles op og ordnes og saa er den gal. Heldigvis er Du Digter, saa jeg kan nøjes med at skovle dem i en Spand og gi Dig en Spandfuld i Hovedet ad Gangen. Du kan selv ordne dem. Jeg vaagnede i Morges og saa paa Uret. Klokken var 4 1/2. Udenfor suste Vestenvinden i Træerne og gennem Altandøren saa jeg Ankerlanternen af en Sejler, der var gaaet ind paa Bugten i Læ. Det var altsammen som det skulde være og jeg vendte mig om for at sove videre, men saa begyndte det at dryppe med Ord.
"En udmærket Mand" og saa kom der pludselig et Billede: Johannes V der troner frem. Med et ganske lille Smil? Nej jeg kan ikke en Gang faa Øje paa en Antydning, men med Professoren i Haanden og præsenterer: "En udmærket Mand."
En gammel Vrøvlebøtte er det, et sandt Sludrechatol, der har skreven en Bog om Malerkunst, som dokumenterer at han ikke begriber et Suk at det han skriver om, men som hos Læserne efterlader en sikkert rigtig Mistanke om at det vist heller ikke er videre bevendt med hans Fagkundskab.
Jeg er Maler og kender meget lidt til Bakterier, muligvis lige|saa|lidt som Professoren kender til Kunst. Alligevel hvis jeg begik en Afhandling af lignende Omfang om Bakteriologi vilde det forbavse mig om jeg blev taget alvorligt af den udmærkede Mands Kolleger.
N.L. Det var første Spandfuld, nu kommer den næste
Sønner af de Slagne
Se I staar paa Muld!
Vi vil jo allesammen gerne have Lov til at gaa paa Jorden, ogsaa unge Malere. Jeg kan ikke rigtigt se hvem Du vil ramme, Adr. er utydelig. Dog kan jeg se at Du vil bleve taget til Indtægt af Skidtet og med din Autoritet som Nordens største Skrivende kan Du gøre Fortræd for dem der burde hjælpes. Hvad er Moder? Enten det gælder Kunst eller Klæde. Dersom jeg var Velhaver med temmelig ubegrænsede Pengemidler, vilde jeg være Modelaps, Tøjjon, beherske Skræderne i London og Paris, en moderne Brummel. Maaske i manges Øjne en latterlig Person, i mine egne ikke mere end jeg er, jeg vilde jo ikke blive anderledes, fordi jeg havde Raad til at følge mine Lyster. Moder i Kunst hvad er det andet. Det er godt de er der. De kan være et Springbrædt for dem der skal begynde, de slipper for at blive hængende i de gamle Former og dem der duer skal, nok slippe igennem og ødelægger de dem der ingen Ting er til, hvad saa, gør det noget? Det samme gælder vel for Digtere, se "Æstetik og Udvikling"
Side 35:
"Baade hvad Stof og Tilskyndelse o.s.v.
og
Side 38:
"Det gjaldt om en Forargelse o.s.v.

Kære Johannes V.
Her sidder jeg og skriver, og det er din Skyld og alligevel kan jeg ikke blive gal paa Dig. Jeg maa jo holde forfærdelig meget af Dig. Mange venlige Hilsner
Din
Johannes Larsen.