Fynboerne
1910-06-22
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Mads Rasmussen
Dokumentindhold
Fritz Syberg orienterer om, at ejeren af "Historien om en Moder" og "Aftenbilledet", der ønskes indkøbt til museet i Faaborg, ikke ønsker at sælge. Desuden har han intet hørt fra Rump om "Dødsbilledet".
Transskription
Nordskov paa Dalby
12 Juni 1910
Hr Fabrikant Rasmussen !
Tak for Skrivelsen. Jeg rejser altså til Fåborg på Lørdag. Med det samme tillader jeg mig at meddele Dem, at Joh. Larsen har bedt mig forespørge Gros Wandel om han var tilbøjelig til at skille sig med "Historien om en Moder", samt "Aftenbilledet" da Johs. L i så Fald vilde foreslå det til Fåborg Galleriet. Wandel vil under ingen Betingelser sælge. Jeg meddeler Dem dette negative Resultat for en Ordens Skyld.
Jeg har intet hørt fra Rump om Dødsbilledet og ved altså ikke om dette Billede er til at købe for en rimelig Pris. Jeg havde gærne set det i Fåborg. da det er malet der og Modellerne alle ere derfra. Måske nu til Terminen at Rump er mere medgørlig
Med de Bedste Hilsener
til Dem og Deres Frue
er jeg Deres hengivne
Fritz Syberg
Fakta
PDFDateringen fremgår af brevet
De to billeder, Fritz Syberg nævner, som gros. Wandel "nægter at sælge", er formentlig de billeder, der alligevel i 1910 blev erhvervet til museet, se under nævnte værker.
FBA, Mads Rasmussens familiearkiv, ks. 27
Omtalte genstande
Fritz Syberg, "Historien om en moder, Dødens komme", 1905, 96 x 126, Faaborg Museum inv.nr. 294
Fritz Syberg, "Aftenleg i Svanninge Bakker", 1900, 174 x 230, Faaborg Musem inv.nr. 281