Fynboerne
1955-06-30
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Elena Larsen
Dokumentindhold
Larsen ønsker tillykke med fødselsdagen. Han har kyllinger og gæs. Jeppe tager til Frankrig med en kammerat.
Transskription
Kjerteminde 30 Juni 1955.
Kære Bimse
Jeg hører af Thora at det er Din Fødselsdag i Morgen og ønsker Dig til Lykke og glædelig Fødselsdag. Det gør de andre her ogsaa. Om lidt kører Else Ane og jeg til Faaborg til Gerdas Fødselsdag. Uglen og Junge der har været nogle Dage hos Else kører med og bliver sat af paa Lindøgaard hvor vi henter Uglen naar vi kører hjem. Vi har en Millefleurhøne med 4 Kyllinger og en Landhønekylling og en Landhøne med 1 Kylling og altsaa 4 hvide Gæs. Jeppe faar Ferie paa Lørdag og han og en Kammerat tager paa Tur til Frankrig.
Mange kærlige Hilsener fra os alle her
Din JL
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på arket
På Lindøgaard boede Johanne og Adolph Larsen.
Ukkelse Skæghøns også kendt under navnet Millefleurs er en dværg hønserace, der stammer fra Belgien (og opkaldt efter byen Ukkels nær Bruxelles). Racen blev skabt ved at krydse fodbefjerede dværghøns med Antwerpener skæghøns. Racen kræver ly mod regn, og den skal være sikret mod mudder, da dens fødder er befjerede. Racens fjerdragt kræver ekstra pleje, men på trods af dette er racen yderst populær (Wikipedia maj 2022).
Bynavnet er skrevet øverst på siden
Jeppe Larsen
Johanne Christine Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Gerda Rasmussen
Christine Swane
Ane Talbot
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A