Den grønne Pære

[Omslag:]
Den grønne Pære.
No 3 Juni 1888
Maanedsskrift, red af :
C. Binnerup og Dehla Vendt.
Bladets Kontor: Erikshaab pr. Højrup.
Bidrag modtages med Glæde, men Honorar gives ikke. – Avertissementer indrykkes frit. – Klager bedes medsendte til Kontoret. –
Pris: 1 Kr 20 Øre om Aaret. –

[s. 2 blank]
[s. 3]

Lidt om Udstillingen ved Charlottenborg.

Kom og følg lidt med mig op paa Udstillingen! Jeg gaar der ikke som Kritikker, for det forstaar jeg mig ikke paa; det jeg helst vil, er at se frisk og fornøjet paa Billederne, og saa vil jeg fortælle om dem.
Alt hvad der møder Øjet, som noget jeg kjender fra Naturen og Livet, har jeg Interesse for, og derfor vender jeg mig først og fremmest til den Retning i Kunsten, som fremstiller det, og lader saa en ung Jyde, Niels Petersen Mols, staa som Repræsentant for den. Han har, blandt flere, tre Billeder som i Katalogen ere betegnede: Fra Ulfborg [s. 4] Hede. Er de kjønne? Ja, er Heden kjøn? Er denne flade, øde Ufrugtbarhed kjøn? eller er det kjønt at se ud i det vide Rum uden nogen Afbrydelse? Og saa Forgrunden,. – oppløjet Jord med lange Græsstrimler imellem, er det noget at se paa? – Paa et af Billederne staar ”Maren fra Ulfborg”; jeg tror, hun er ved at lægge Kartofler, eller spreder hun Gjødning? – ja, jeg husker det ikke. Hele Skikkkelsen er i [det tredje ”k” i ”Skikkelsen overstreget; ”er” indsat over linjen] hvad den saa end foretager sig, et Udtryk for haardt Slid og barsk Klima. Vinden svøber hendes Skjørter om Benene, Hænderne er benede og medtagne og Figuren bøjet. Hun er født paa Heden, og paa Heden skal hun finde sit tarvelige, daglige Brød, og i dens Muld skal hun begraves. Hun har vel nok set baade Ringkjøbing og Vemb, men det har just ikke givet stort nyt at tænke [s. 5] paa. – Nej Heden, hvordan Jorden er at arbejde med paa Heden, hvor langt man kan se ud over Heden, den høje, blaa Himmel, eller som her paa Billedet, den tunge, skyede, den tudende Blæst over Heden det er det, og ikke ret meget andet, som Maren kjender; og naar vi har set Petersen Mols’s Malerier, saa kjender vi alt det samme, og saa maa det komme an paa enhvers Behag, om han vil kalde det kjønt eller stygt. – Det er Virkelighedsskildring, og man kan anvende paa den Kunstner, som har Lykke til at give saadanne sande og levende Billeder: ”Kun hvad Du har set, Du maler!” –
Mange af vore yngre Kunstnere gaar i samme Retning som Niels Petersen Mols. – En lidt [s. 6] ældre Kunstner er Carl Thomsen, og naar han faar sin Pensel i Haanden, saa har han en stor Evne til fint og levende at fortælle en hel Historie. I Aar havde han 2 Malerier, et stort og et mindre, og er der Tunghed og Forladthed over Billederne fra Ulfsborg Hede, saa er der Solskin og Hygge i disse. Det mindste Billede forestiller en Præst, der staar i sit Studereværelse og ser ud af Vinduet. Hvad hans Øje følger, ved jeg ikke, maaske nogle Høns, som gaar og piller i Græsset. – Men hvilken Varme over det hele! Sommerluften strømmer med Blomsterduften ind fra Haven, og saa bager Solen gammel Tobakslugt ud af det blaablomstrede Tapet, og de gamle [s. 7] tilrøgede Møbler. – Middagshede og Middagssol tager ingen Fejl af; Præsten, ja hver Stump i Stuen, og den dirrende Luft, smelter deri sammen til en Enhed. - - - -
V.
(Fortsættes i næste Nummer)
--------------------------------------------------

Kritik over ”En modig Handling”.

Naar jeg siger, at alle Abonnenterne blev meget skuffede over denne Fortælling, tror jeg ikke, jeg overdriver. Den var, naar det skal udtrykkes i faa Ord, ”rasende kedelig og højst uoriginal.” Jeg vil paa ingen Maade fornærme den unge Forfatter ved at [s. 8] nære nogensom helst Mistanke om, at den skulde være taget ud af en eller anden Bog, skjønt det jo kunde synes saa. Vi kjende jo alle disse Historier for godt, om hvorledes et ungt Menneske gaar paa Gaden, hører Raabet ”Brand” og styrter af Sted for at komme til Hjælp, og om hvorledes han klatrer op ad en Stige for at frelse et Barn, kommer tilbage med det, naturligvis i god Behold, hvorledes Huset, der kun har ventet paa at han skulde komme ned ad Stigen, styrter sammen, idet han sætter Foden paa Jorden, - til at v [”vi” indsat under linjen] trænge til at faa det opfrisket i ”den grønne Pære”.

I første Nummer var der [s. 9] en Anmeldelse af ”En modig Handling” hvoraf det ganske tydeligt var at se, at den blev latterliggjort, derfor kan jeg ikke fatte, hvad Redaktionen har ment med at optage den i Bladet, Jeg vil raade Redaktionen til at skjærpe Censuren lidt mere, og til ikke at optage altfor ungdommelige Forfatteres Arbejder i deres ærede Blad, da deres Abonnentskreds jo er stor og for Størstedelen bestaar af voxne Mennesker
I Hoppe.

Vi takker den ærede Indsender for hans gode Raad, som vi har optaget i en god Mening, idet vi haaber, at de er sagt i en saadan! – men tillad os en Bemærkning. – De mener at Abonnenterne blev skuffede ved at læse ”En modig [s. 10] Handling; det betvivler vi! Vi giver Dem Ret i, at Fortællingen hverken var morsom eller original, men har vi givet Dem Stund til at tro det? Vi mener ”nej!” Den blev latterliggjort af Kritikken, og denne skrev sig jo fra en af Redaktionen. - . Vi begik maaske et Fejltrin, idet vi optog en latterliggjort Fortælling i vort Blad; men givet Abonnenterne Grund til at vente sig noget stort af ”En modig Handling” og saaledes skuffe dem, det har vi ikke! –
Red.

[s. 11]
Landbotidende.

Sidst afvigte 1ste Juni afholdt Hestkjøb og Kvægerup Herreders Landboforening Møde i Kaaserup Kro ved hvilken Lejlighed Forpagter Tallerup af Vaarbygaard holdt et særdeles interessant og af Medlemmerne med største Opmærksomhed fulgt Foredrag om nogle af ham paa Mejerivæsenets Omraade anstillede Iagttagelser. Idet vi forbeholde os senere at bringe et fyldigere Referat, skulle vi her indskrænke os til at anføre, at Taleren dels paa Grundlag af egne Erfaringer, dels ved en Mængde fra forskellige Steder indhentede Oplysninger saa sig i Stand til at konstatere, at der bestaar et bestemt hidtil upaaagtet Forhold mellem Mælkemængden og Røgterens Vægt. Til 263 Kvægbesætninger, hvorfra Oplysninger forelaa, benyttedes til 13,141 Køer idet 329 Røgtere af samlet Vægt 49350 Pund altsaa 150 Pund pr Stk, og da en Ko’s Mælkeydelse kan anslaas til gjennemsnit-[s. 12]lig 4500 Pund aarlig, vil der altsaa til hver 100 Pund Mælk svare en Røgtervægt af 0,0833 Pund. Da hvert Pund Røgter nu koster 2 Kr 33 1/44 Øre aarlig i Kost, Logi og Løn, hvad Taleren kunde godtgjøre ved Hjælp af de paa Vaarbygaard i de sidste 15 Aar og 29 Dage førte Regnskaber, falder der paa hvert 100 Pund Mælk en Røgterudgift af 19,4107 Øre, og for hvert Pund, som Røgteren maatte veje over 150 Pund, vil denne Udgift voxe med 0,1399 Øre. Som Følge heraf fastslog Taleren, at ingen fornuftig Landmand burde antage flere Vægtdele Røgter end ovenfor angivet; paa den anden Side vilde han dog advare imod at gjøre Vægten synderlig lavere end 149,49 Pund, idet det paa Vaarbygaard havde vist sig, at en lavere Vægt let medførte en ringere Evne til at kunne røgte Kreaturerne tilbørlig, hvad der selvfølgelig vilde medføre Tab i Udbytte. –
Efter Foredraget fulgte en længere Diskustion, hvori forskellige Med-[s. 13]lemmer deltog. – Et Medlem, der i Fjor havde udskudt 11,05 Procent af sin Besætning som daarlige Malkere og i Stedet indsat udsøgte Anglere i tilsvarende Antal, ønskede at vide, om han af denne Grund burde anskaffe et Tilskud af Røgtervægt, og i det hele kunde han ønske Oplysning om hvorvidt de periodiske Svingninger i Mælkeudbyttet i Aarets Løb nødvendiggjorde lignende Svingninger i Røgtervægten. Foredragsholderen skulde hertil kun bemærke, at saalænge Rigtigheden af de opstillede Tal stod uanfægtet, maatte det vundne Resultat staa fast, men forøvrigt var her ikke Stedet til at fordybe sig i Tilfældigheder, der kun havde Betydning for det enkelte Sted, og sligt laa da ogsaa aldeles udenfor Spørgsmaalets Ramme. – Lærer Krillesen af Vaarby erindrede om, hvorledes det ifølge 1ste Mose-Bog Cap. 30 var lykkedes Jacob at skaffe broget Afkom af Faarene ved at [s. 14] kaste stribede Kæppe i Drikkevandet, og han mente heraf at kunde drage den Slutning, at det daglige Syn af en fed Røgter maatte have den tilsigtede Virkning paa Kvæget i Retning af at skaffe fed Mælk og fed Ost, og som Følge deraf var han aldeles uenig med Foredragsholderen, og maatte i Modsætning til denne anbefale extra fede og velnærede Røgtere, ligegyldig om Vægten oversteg 150 Pund.
Foredragsholderen bemærkede, at da Jacob ikke havde støttet sin Theori ved de fornødne Beregninger, maatte han i det hele forkaste den som uvidenskabelig.
Foreningens Formand Etatasraad Brægerup, bragte Taleren en Tak for hans udmærkede Foredrag, hvortil Medlemmerne sluttede sig ved at rejse sig.
--------------------------------------------------

(Fortsættes i næste Nummer)