1950-07-05

X
modt. Fredag Morgen, 7/Juli 1950
besv. Fredag 21’ Juli. ”
Fru A. Warberg Müller
Putta bygget
Majenfors
Småland
Sverige
[Skrevet af ukendt/Laura Warberg Petersen?]
23-7-2000
BWP.
[Skrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen Danmark
[I brevet:]
Lindøgaard Onsd. 5-7-1950
Kære lille Dis!
Tusind Tak for dit lange og gode Brev! Jeg synes da det ser ud som om I har det helt godt derovre. Bare det, at Dres og du har fælles Interesse i de lange Ture, at hun er med på lidt æventyrligt, hvad alle vi jo altid har gouteret – det er sandelig meget værd, og det maa bære over meget. Gid nu Vejret maatte tænke paa at det jo er Sommer og ikke stadig gerere sig som om det var Vinter; jeg er i fuld Vinter-Kluns endda med min varme house-coat og har endda ondt ved at holde Varmen. Og sikken I dog svælger i alskens Godter: Dadler, Figen og Bananer – Sager man mindes som noget helt oldnordisk. Den Bog, du skriver om, vilde jeg da grumme gerne læse en Gang, og det kunde jo være, at Holger vil give dig Lov til at sende mig den; det er jo vidunderligt at læse virkelig god Lekture. Jo, Dis, Gudskelov for de ”enkelte Röster”, saadanne er jo alle store Fremskridts Begyndelse; hvad har ikke den ene Bog: Onkel Toms Hytte betydet i Verdensopinionen overfor Ikke-hvide Mennesker – for at tage et eneste lille Eksempel. Og trods alt det uhumske i Tiden, synes jeg alligevel, der vises saa megen Godhed og Samfølelse for at læge Tidens Saar, man kunde nævne meget: Red Barnet, Røde Kors, dette at f. Eks. danske unge tager til Tyskland for at give dem Begreb om lidt menneskelig Kultur, at danske unge deltager i flere Landes Opbygningsarbejde – alt det viser en i sit Væsen kristelig Tankegang, hvis Betydning for Menneskehedens Trivsel jo er uomtvistelig. Jeg synes ofte, jeg ser Spirer til Fremgang, selv om de endnu kun er spæde i Forhold til alt det uhumske, der sker. Krigen! Ja, der er jo det underlige at man jo maa synes, det er rigtigt, at Truman greb ind, for de Satans Kommunister skal vide, at de ikke kan faa helt let Spil med os andre; det var en Prøve-Ballon fra deres Side, og jeg synes, det er uvurderligt, hvis den mislykkes for dem. Og tro mig, Rusland vil absolut ikke Krig (Verdenskr.) dumme som Hitler er de jo ikke, men ved, hvad Følgen bliver, hvem der end sejrer, jeg mener, selv om de selv skulde vise sig at være de stærkeste. Jeg er i hvert Fald ikke bange for en Verdenskrig, men 100 pc.t.s Vished har man jo ikke.
I Mandags Formiddags ankom i Bil lille Fritz fra Brædstrup, han havde været hjemme til Dedes Fødselsdag og var kommen i Tanker
2.
om, at han slet ikke kendte os, Agraren og Manse og Tinge har han aldrig set; det var sødt af ham at bestemme sig til at køre her om ad for at hilse paa os. Han faldt saa storartet til, Manse syntes saa over ordentlig godt om ham og gav sig Tid til at snakke med ham – han var netop herinde, da han ankom. Han blev til en Times Tid efter Middag og der blev Tid til megen Snak. Jeg blev lidt betuttet over at høre ham tale om sin Mor, for jeg vil just ikke sige, at han strømmede over af Beundring, og han kan godt se, at Dedde ikke har haft det godt i sit Ægteskab. ”Far er jo saa godt [”t” sidst i ordet overstreget] som Dagen er lang” sagde han. For Resten mente han, at Dedde havde det saa godt, Humøret saa udmærket, og han synes nu at ville underordne sig Ubehagelighederne ved en streng Diæt. Minna har ingen Pige, og hendes stakkels Nerver er vist meget sløje, det maa nu heller ikke være nemt. Putte var hos Torkilds i Aalborg; hun skulde have sunget i Radioen deroppe fra, men fik en Tandhistorie, og vi sad her og ventede paa hendes Sange, men der kom andre Ting i Stedet. Jeg troede Mornine var bleven alvorlig syg, (hun ligger jo paa Blegdamshosp. p. Gr.a. et meget slemt Hjerteanfald, men er nu bedre), og at det var Grunden, men via Nina paa Glorup og Nete fik jeg Opklaringen. Putte var altsaa med Torkilds til Deddes Fødselsdag, de havde alle syntes, at hun havde udviklet sig saa godt paa alle Maader, mere afdæmpet, sagde Fritz. - - I Gaar gjorde Ruth Hoved-rent her i Spisestuen; hun har været flink til at tage det som en Selvfølge, at det tilkom hende, ellers skal man jo helst have det til Side, naar en ny Pige kommer til Maj. Lasse og Ursula havde kørt Rie og Uglen t. Kjertem., været der en Nat, var kørt til Odense for at sælge Malerier, de havde hele Bilen fuld af de skønneste Malerier, Sigurd Sw., Uglen, Lasse selv og mange andre; de slæbte dem alle ind, da de an [”an” overstreget] ved 8 Tiden kom X. Lasse kørte straks ned eft. Tinge og Bror [”Bror” overstreget] Grete, saa de kunde se med. Det var dejligt at se paa saa megen god, ja fremragende Kunst. Lille Bror var med og opførte sig mønsterværdigt; den første Time var han helt stiv af Betagelse. De blev her om Natten, Ruth var til Haandbold, men havde passet alt til til Aftenkaffen, inden hun gik, Grete redte saa
X [Skrevet langs sidens venstre kant:] Her var rodet af Hovedrengøringen, men Stuen var da klar
3.
op til dem, i Manses Seng og Gæstekammersengen, Manse flød saa paa Hjørnesofaen i Stuen, han tager det ikke saa nøje for en Nat. De kørte igen i Morges, før jeg kom op.
Paa Lørdag Morgen tager vores flinke Ruth paa Sommerferie og bliver borte til den 17de. Saa tager jeg hen til Bibbes, hvad jeg glæder mig til. Saa kan Thyra hente mig der, det er ikke saa langt; fortalte jeg, at hun absolut vil have mig til Lundsgaard en Dag, men når det ikke er bleven af endnu er det p.Gra. daarligt Vejr, det skulde helst være fint, naar jeg skal derhen.
Du maa da have troet, jeg nærmest var Idiot, at jeg ikke kunde finde ud af, hvad ”Kransen” var for en, men jeg havde ikke fjerneste Erindring om, at jeg havde syet den til dig, jeg gik dem alle igennem i Tankerne og mente, at den 10ende var en helt anden. Tænk Fritz bestilte 12 hos mig, da jeg viste ham Servietterne: jeg har nemlig syet 12, som jeg vil beholde som Mønstre, det er meget nemmere at sy efter end dem i Mønsterbøgerne, dem saa han og blev saa begejstret over, at han bestilte 12, og du maa undskylde mig, at jeg kun tog 1½ Kr. pr. Styk det bliver dog 18 Kr. og saa har jeg oven i Købet den Glæde som det er mig at sy dem.
Den lille Jørgen fra Rasmus Larsens kommer af og til ind og besøger mig, han er en kostelig Dreng. Forleden sagde han til mig: Sitter du alti’ her ine (ene)? Ja, det gør jeg da, og saa sagde han: Det va’ der ikke Manne aa ku’ gør’. Han maa jo have hørt dem sige noget om det hjemme. Men, Dis, der er virkelig ingen Grund til at beklage mig, for jeg befinder mig vel godt [”godt” indsat over linien] nok ved det, og hvis jeg ikke sad her, hvad tror du saa ikke, der vilde falde paa mig af Arbejde i disse Tider, hvor det er saa vanskeligt at faa Hjælp, Arbejde som maaske vilde overstige mine Kræfter og derfor gøre Livet surt for mig. Gud give Ruth vilde blive til Vinter, men det er tvivlsomt, Moderen længes saa forfærdeligt efter at have hende der i Omegnen. Tænk, Ruth har lige i dette Øjeblik foræret mig en henrivende Gloksinia her var en Blomsterbil, men jeg sagde, jeg kunde ikke købe, og saa købte hun den til mig, hun er en god Pige. - - Saa faar du vist ikke mere denne Gang, men hils nu den gode Axel saa mange Gang og hils ogsaa Dres, jeg tænker paa hende med Taknemmelighed her fordi hun
[Skrevet på hovedet øverst på sidste side:]
underviste Bibbe uden Betaling. Og saa tusind Hilsner til dig selv fra din Junge.
God Bedring m. Astmaen!