1926-05-26

[Kuvertens forside er stemplet 1926-05-27 i København og adresseret til (skrevet i hånd, af Ingeborg Astrid):]
Fru Johanne Warberg Larsen
Kærbyhus
Kerteminde

[Med blyant skrevet i hånd:]
læst 1964, 1925 26 maj.
Om: 1) Plan for Junge
2) ,,Thopedeaborg” i Hareskov

[Med kuglepen er skrevet:] 2004

[Kuvertens bagside er stemplet 1926-05-27 i Kjerteminde og med afsenders (Dis- Ingeborg Astrid) håndskrift er skrevet:]
Jeg tænker på Jer d.28ende – så går I sikkert derud om Aftenen – så er jeg med – tænk på det – jeg følges med dig og er med i det alt sammen. Det er en mærkelig 28’ Maj i År – ikke?

[med anden håndskrift står:]
densely
regardless = uden hensyn til
Tribal = Stamme.

Onsdag Aften
Rolfsvej 17, 4 d. 26 Maj 1925.
Kæreste lille Junge!
Dette bliver et meget betydningsfuldt og tillige et meget hemmeligt Brev – men jeg er hverken bleven gift eller har vunden i Lotteriet – hvori jeg ikke spiller – det angår idet hele taget mindre mig end dig, det jeg vil skrive om – det angår os begge – men mest dig og lille Manse. Er du nu godt spændt?
Tusind Tak for Brevet – som lå her, da jeg kom hjem fra Kontoret i Dag, Onsdag. Det rørte mig dybt – dels at du skrev sådan et langt Brev – og dels alt det, du skrev. Så var det jeg fik følgende Idé, som du må tænke godt over – ja, Junge, jeg kan næsten ikke udholde, at du går der og har det værre og værre – mens jeg går her og har det bedre og bedre – bryd nu du [ulæseligt ord] og følg mit Råd! Når Agraren stadig ikke kan blive bedre, så sig til ham, at ganske vist vil du ikke pure svigte ham og søge Skilsmisse – som jo mangen anden havde gjort forlængst; men på den anden Side kan du ikke længere forsvare hverken overfor Børnene eller overfor dig selv at have Tingene gående på denne Måde, der fører til det rene ingenting – bestandig ned ad Bakke trods alt det Slid og Slæb. Forsøg at få hele Lejligheden lejet ud til Oktober Flyttedag – møbleret som den er – og så kan du og Manse rejse herind til mig – I kan godt være her begge to. Så lægger vi Børnene i Sovekamret – og vi to kan ligge i Sofaen. Jeg kan jo – som hidtil – nok udrede 60 Kroner om Måneden til Husbestyrerinde; af disse Penge kan du få nogen – og derfor holde Hus for os – resten kan være for Manses Ophold. Vi kan fordele det, som du selv synes – du forstår nok dette – ikke? Manse som Nr. 4 i Familien kan jo ikke koste meget til Maden – så har du Resten til Jer selv. Så mener jeg, du kan få dit Klaver herind – og så prøver vi så småt med 1 à 2 Elever – du lirker en lille Praksis af efterhånden, mens du fører Hus for os – Nus som første Elev, jeg har dog tænkt på at koste lidt musik på hende – vi sætter Reklame op nede hos Jakobsen i Kælderen osv – osv. Til Agraren siger du, at ad Åre – når han er helt i Orden – sætter I atter Bo sammen. Dine Billeder og dit Sølvtøj deponerer du henholdsvis i Banken (Sølvtøjet / og hos Lases eller Elle – en Del kan du tage med herind. Ja – er det i Grunden ikke oplagt – er der noget at betænke sig på, kæreste lille Junge -! Du kan ikke blive ved på den måde. Manse kan jo gå i gratis Skole her – måske kunde vi få ham i den berømte Skole på LaCourvejen – det er en Kommuneskole, men en Mønsterskole med glimrende Lærere. For Bibbe finder vi nok Råd; foreløbig kan hun sikkert klare sig et Par År til hun får Alderen til et eller andet – måske en god Frøkenpigeplads herovre et Sted – måske hos Rimse eller hos Jean Balslev? Har hun ikke Lyst til Sygepleje? Putte er så henrykt For sin Virksomhed på Børnehospitalet – hvor hun jo foreløbig har fri Station og Klæder (til dels) - og om 3 Måneder får hun desuden 25 Kr pr Måned! Jeg ved dette, da jeg i går gik lige fra Kontoret og til Mornine med en hel Del Grene og Blomster, som jeg om Morgenen havde med fra Hareskoven (jeg har hver Mandag nogle med til en eller anden) – desuden købte jeg noget Chokolade til hende; hun lå i Sengen af Bronchitis og var meget sløj; jeg tror hun blev glad ved min lille Visit, eller i alt Fald ved det, jeg bragte hende; Putte kom, mens jeg var der; derved fik jeg alt det at vide – Putte var strålende glad ved sin Virksomhed og fandt det slet ikke svært. - . Og Tinge klarer jo sig selv; når jeg nu igen kommer i med Fru Goldschmidt, kunde vi måske dér få noget Tøj af og til som kunde hjælpe på Stillingen for Tinge – på den Måde kunde du også være noget for ham herinde fra. Noget må der gøres, Junge, det kan ikke blive ved at gå på den måde – som ikke fører til det mindste. Du sidder jo der og øser Vand med en Si År ud og År ind, kæreste lille Junge – og hvis det gavnede Agraren, men jeg kan ikke rigtig indse det. Tværtimod kunde jeg tænke mig, nu dette Foretagende kunde få ham til at vågne. Vi måtte jo stadig være goe ved ham – absolut ikke foretage dette Skridt i Vrede – kun med klogt Overlæg og med Hensyntagen til alle Jer andre. Jeg tænker mig, at han så kunde rejse et helt andet Sted hen og tage Plads ved Landbruget – sig selv kan han da altid underholde derved og mere vil vi jo ikke forlange af ham. Jeg vil ikke Agraren til Livs med dette Forslag, men er han ikke selv tjent bedre med, at han ikke fuldstændig tager Livet af dig og ruinerer Jeres Tilværelse? Nu må du ikke sige, at det ikke lader sig gøre – for det kan lade sig gøre, og vi må handle inden det bliver for sent. På den anden Måde har du nu forsøgt længe nok – og når vi har set, at det ikke fører til noget, så må vi ændre Kursen og forsøge noget andet – jeg tror lille søde Junge, at det er på høje Tid!
Jeg tror fuldt og fast, at Agraren endnu kan reddes til et Menneskeværdigt Liv, men kun ved en Naturkatastrofe – og den er givet i den Plan, jeg foreslår dig. Åh, lille Junge, om jeg kunde opnå at se dit lille trætte, bekymrede Ansigt blive forvandlet til et glad og lykkeligt! Jeg skulde nok sørge for, at du ikke blev forslidt herinde; og så har vi vort lille Fristed i Hareskoven at ty til, når Byen volder os Ubehag – min egen bedste Ven, jeg vilde gøre alt, for at du skulde komme til at befinde dig vel – ja, det tænker du jo nu slet ikke på, men for lille Manse skulde vi også nok gøre det godt og interessant – han og Nus skulde snart blive fine Venner. Du ved, hvordan mit Standpunkt er overfor Agraren – Jeg er absolut uden Vrede – kun opfyldt af Medfølelse; dét, at han ikke mere er sød imod dig – og det er han ikke! – det har forandret meget i hele Situationen; så længe han virkelig elskede dig overalt på Jorden – elskede dig i al sin Skrøbelighed, ja, så længe kunde du ikke rejse fra ham – for så havde han endnu en Mulighed for gennem sin Kærlighed til dig at kunne rette sig. Som det nu er, kan du ikke længere bevirke dette for ham – i hvert Fald ikke når I går sammen, måske snarere derigennem, at du rejser bort for en Tid, så han derved kommer til at føle, hvor meget du er og har været for ham; måske – Junge – kunde en lang Adskillelse fra dig bevirke, at han kom til at se alt – også alt dét, som han har bragt i Uorden for sig selv og Jer alle.
Først når man virkelig erkender sig selv – kan man blive et andet Menneske. Hvis han bliver ved med at leve i de samme Omgivelser, de samme Forhold – med de samme evige Nederlag – ja, så må han sløves og miste Evnen til sand Selverkendelse. Jeg tror – nej, jeg véd, at alt dette er rigtigt; så du ser, at min Plan går ikke alene ud på at redde dig – for i så Fald fandt den ikke din Tilslutning – jeg tilsigter at redde hele Situationen – at redde Tilværelsen for Jer alle – Agraren i beregnet – med den Ordning, jeg her har foreslået dig; men husk på – en Forestilling vil intet hjælpe, det kan ikke nytte Spor at sige til Agraren: ,,hvis du ikke retter dig osv – så rejser jeg.” Det er selve denne gennemgribende Forandring, som skal redde ham.
Frk Koch vil jo rejse til Efteråret – vist allerede til Oktober, så det skulde jo være til Oktober; men jeg synes nu, du skulde bryde overtværs nu – leje Lejligheden møbleret nu til Ferien – for de Penge kunde du og Manse så bo et eller andet Sted – det ordnede sig nok – måske Manse i Pension hos Tandlægens – og du på Gæsteri til dine Venner – Glarups en Tid, Dede en Tid – her en Tid! Åh, Junge – gør det – betænk dig ikke – læg din Tilværelse om, inden I alle er kuldsejlet. Tag ned til Tante Else nu med det samme og tal med hende om det! Gør det!!! Jeg tvivler ikke om, at Dede – Be – Elle – vilde råde dig til – men jeg forstår jo godt, at de ikke for dig er ,,uvildige” Rådgivere. Men Glarups vil være det!
Nå – ja, nu nytter det vel ikke at skrive mere om det dennegang; tænk over det – og gå til Værket!

Lige ni ringede den lille Frk Otto-Olsen; en lang Snak – hun vilde nærmest have at vide, hvad der dog hav [”hav” overstreget] var hændt mig, for hun havde næsten ikke kunnet kende mig i Onsdags Aftes, da hun traf mig ved Walleens Foredrag – hun påstod, at jeg mindst så ud til at være nyforlovet – så strålende!
Det er Huset, Junge! Du kan ikke tænke dig, hvor det Hus med et Slag har forandret hele min Tilværelse; Pinsedag derinde havde jeg havde jeg besøg af en lille sød tysk Veninde – Lotte Lehnert – c. på min Alder – Kontordame, det er hende, om hvem jeg vist har fortalt dig, at hun bor den gamle dejlige Kvistlejlighed i Amaliegade vis-à-vis den gamle Fødselsstiftelse. Jeg har lært hende at kende i antroposofisk Selskab. Vi gik en lang Tur i Skovene – der var aldeles henrivende, frisk og duftende af Regn, Grøde i Luften – Tåge ud over Engene; jeg sagde til hende, at jeg savnede så meget at kunne fortælle Mor om alt dette – at det vilde have været en sådan Lykke at vise Mor det alt sammen; og vi var begge af den sikre Tro, at Mor i Virkeligheden er med i alt, som glæder os; en af Aftenerne derinde har jeg haft en virkelig ,,oversanselig” Oplevelse – jeg følte så tydelig, at Mor sagde: ,,men Astrid, du véd jo, at jeg holder så meget af dig.” Du kan ikke tænke dig, hvor det føltes mærkeligt og gribende – jeg fik Tårer i Øjnene af Bevægelse og sagde som så ofte før til mig selv: de, der elsker hinanden, kan ikke skilles. –
Og sandt er det, at jeg ofte derude lever intensivt sammen med Mor og føler hver Gang en underlig Glæde derved. –
Den søde lille Lotte var ,,entzückt” over alting derude – og forærede mig i sin Begejstring 2 Stole og en Måtte til Huset i Haven! Og hun medbragte ½ Pund fin Kaffe og en Pose The! med mange Undskyldninger! Hun kom til Kaffe og blev til Aften; da vi sad ved Aftensmaden, kom Pan og Helga – de havde selv Mad med – samt Madeira på en Sodavandsflaske; vi drak så The, - Pan sagde, at mit Digt til Bodilds Fødselsdag var bleven læst op ved Bordet og havde gjort stor Lykke – det første Vers lød sådan
Ingen Læge er som du
når vort Legem går i tu
eller Sjælen bløder -
Lige vel var Legemspragt
som vor sarte Sjæledragt
du med Omhu bøder -!

osv.
Nå – Gæsterne gled ved 8 Taget. Så havde jeg Fru Weirsøe og hendes Søn m Kone inviteret op til ,,Igang” på Huset – en Flaske Portvin og herlig Is fra den lille Konditor, som åbnede en Iskagebod 1ste Pinsedag i den nederste Ende af Fru Weirsøes Have – Isen var lavet af Piskefløde. – mange Æg – herover hjemmelavet Jordbærsaft! Jeg så selv om Formiddagen det altsammen dernede.
Og – vores Hus er altså rejst! Det stod der, da jeg om Tirsdagen kom derud – og det er bedårende! Ligger omtrent midt i Haven – omgivet af blomstrende Æbletræer! Ryggen af det vender ind mod Stenhegnet til Hareskoven! ( [”(” overstreget] Manden rejste det for 20 Kroner! Fru Weirsoe havde bedt om Lejen for 10 Måneder forud, da hun var i stor Nød – så skrev jeg til Be og bad om 100 Kr – og Be sendte mig 130! de 30 skrev hun var Rentepenge for Juni Termin! Jeg skrev omgående og takkede – hvor var jeg dog rørt! Hun skrev endda så sødt, at jeg skulde skrive, når jeg var i Nød! Du kan tro, jeg var glad og lettet! Nu får vi betalt vore Gas + Lysregninger, så mangler kun Telefonen (41.00 Kr!) det er jo en vanskelig Sommer at klare med alle de Rejser og de to Huslejer, men så hjælper det jo svært til næste År, når vi kun har en extra Husleje på 5 Kr. mdl. for Grunden derude; og jeg håber jo også på hel Friplads til Nus. Telefonen må jeg jo bevare, især hvis du nu kommer – til Elever osv. (måske kan du få den lille Goldschmidtpige! på Nussets Alder – de kan da betale!)
(Her ringede jeg til Fru Goldschmidt, med hvem jeg nu har hafte [e i ”hafte” overstreget] en lang Sludder, hun bad mig derhen til Fredag Aften – vi kan så storartet sammen, så det glæder jeg mig til.)
Men nu slap jeg vist Tråden – du gider vel snart heller ikke læse mere – sikken et Brev, så langt!

Jo, det var Huset. Det er rejst. I Sommer vil jeg selv tjære det udvendig med rød Tjære (som de svenske Huse, du ved) af Fru Petersens Mand her i Huset – får jeg Opskrift på alt desangående, han er Maler; i Ferien maler jeg det indvendig. Og tænk dig – Fru Weirsøe har givet mig Lov til at lægge ligeså mange Havesager jeg vil i Jorden – hun er for gammel til at rode med alt det og har kun Frugttræerne – men der er Masser af ubenyttet Jord; jeg gravede og lugede et stort Stykke i Pinsen, der skal jeg nu lægge Ærter på Lørdag samt så Karse, Radiser, Gulerødder osv. Rabarber vil jeg også etablere – Pladsen er ubegrænset og Jorden extra fed og god – hvad synes du dog! Redskaber har Fru Weirsøe – og hun er bare glad over at få Jorden dyrket. Vi har allerede i Pinsen lavet et lille rundt Bed foran Huset og sået Sommerblomster deri; et andet Bed har jeg beplantet med Sager, som jeg har gravet op i Skoven: en blå Anemone, Kodriver og Liljekonvaller – af de sidste vrimler det overalt i Skoven. Nus har bestemt, at Huset skal hedde ,,Thopedeaborg”! Nus er som jeg – lyksalig over alting derude. Ja, Junge – sikken vi kan få det! Vi må bygge en Stue til til Huset, som kan være din og Manses – så skal vi alle arbejde i Haven og så kan vi leve af den!

Træ og Bærfrugt sælger Fru Weirsøe os billigt – der er Masser! og herlige Sorter. Det er – Paradis!
Sig til Elle, at jeg fatter ikke, hvorfor hun ikke har sendt mig Garnet til Kaffedugen. – På Kontoret skal det nok gå, det kniber jo lidt at holde til 8 Timers Regning hver Dag, men det lysner dog lidt nu med at begribe det og min lille Kollega er henrivende sød! Så det går nok – Forholdene er behagelige – Arbejdet ganske selvstændigt. Det morer men trætter mig – nej omvendt – trætter men morer mig. Alt går, når Grunden i ens Tilværelse er god – og – Huset!
Kom så! Tusinde Hilsner fra din Dis.
Ark 5, s.1. Venstre margin lodret.
Nu skal jeg læse dit Brev for 3die Gang – og så ned i Kassen med dette – og så i Seng! Hils Be og Elle og alle dine!