1905-04-12

[På kuvertens forside:]
Frøken Johanne Warberg
54 Coolidge Str.
Brookline
Mass.
U.S.A.
[Poststempler]
[På kuvertens bagside:]
A [Goldsch]midt
Malmö – Sweden.
Poststempel.
[I brevet:]
St Pauli Kyrkogata 19, Malmø 12te April 1905
Kære lille Junge! Der er lige en halvanden Timestid til, og jeg vil benytte den til at male et lille Brev op til Dig – trods det, at Du jo er så troløs – Du siger det selv – og lidt er der da også om det. Tak for Brevet, som jeg fik i Mandags; Du skriver deri om Sommervejret efter Snestormen – og om Turen i lys Kjole til Hilda. Jeg fik Brevet om Morgenen, før jeg endnu havde været ude – og tænkte ved mig selv – det er dog også Pokkers med de Amerikanere – og jeg tænkte frysende på Gårsdagens vilde Vintervejr og den frygtelige Tur fra Kjøbenhavn om Aftenen – selv Færgen vippede som en Nøddeskal i det brandsorte Sund; vi fik nok ingen Sommer så snart. – Det så rigtig nok forbavsende pænt ud – Vejret; og så travede jeg da ud for at prøve det.
I Guder! hvilken Tur! Aldrig i mine Dage har jeg troet at skulle opleve et sådant Omslag! Jeg gik min sædvanlige Tur ned til Vandet – stille – blikstille var det! ikke Forår – men Sommer – jeg gik helt ud i Strandkanten – ingen Mennesker – ingen Vej – blot Tang og hvide Stene – og Vandet var spejlblankt som på en hed Sommerdag! Mågerne – der ellers plejer at kredse skrigende om i Luften – de lå ganske stille nede på Vandet – pludrende fortroligt med hinanden – mens de velbehageligt solede deres hvide Fjer. Der var en Fred og Højtid over det hele Landskab – så stille og ensomt – en sand Fryd! så langt Øjet nåede så jeg ingen menneskelige Væsner – og langt ude så jeg, at Luften flimrede og dirrede af Varme! Jeg smed mig i den solvarme , knastørre Tang – åndede stærkt af den krydrede salte Luft – og lod mig ordentlig gennembage af den smilende Sols Stråler – mens jeg så ud over det [”det” indsat over linjen] blågrønne, klare Vand – med de hvide Måger – og – længere ude – de mange små hvide Sejlere - - og jeg tænkte med Undren på, hvor ganske anderledes det samme Vand havde set ud for få Timer siden – langt – langt kunde jeg se; der lå Saltholm – og længere borte Kjøbenhavn - hvis Bygninger og Tårne sløredes let af Røgen fra de mange Skorstene – og dèr – længere til venstre - Kongelunden; den lignede en lille blåviolet Sky i Horizonten.
Men ingen Ord kan beskrive, hvad der var for en Tur; jeg kunde slet ikke løsrive mig – blev derude i mange Timer – snart gik jeg langs den yderste, stenede Bred – og snart lå jeg igen i Tangen.
Sådanne Timer er dog en hel Gave fra Himmelen; det er blot så fint for mig, at jeg aldrig kan få Alfred med – han sidder jo på den skide Fabrik hele Dagen – lige til 6 Aften (fra 8 Morgen) og så er han altfor træt til at gå. ---------
Jeg fortalte vist sidst om de anmeldte Gæster? Næste Dag var det imidlertid en så forrygende Snestorm – et Hundevejr – at jeg halvvejs opgav ethvert Håb; men traf dog naturligvis alle Forberedelser.
Nå – vi har April – og da jeg Kl 12 ½ drog uvis ned til Færgen, så skinnede Solen nok så fredeligt over tørre, hvide Gader; men en rasende Blæst og Kulde var det da. Joe – de var der – Las – Be – Mornine – Puf, men Gud, hvor så de søsyge og forfrosne ud! Men det lettede jo svært for dem, at komme på Landjord; vi drog alle løftede op gennem Byen, hvor Gæsterne hvert Øjeblik fandt Seværdigheder, som vi da nøje beså; lille Puf kom sig hurtig, han havde ellers været slemt søsyg – ligeså Be og Mornine. Så kom Alfred. og vi spiste - sultne – en Masse god Mad: jeg har altid Smørgåsbord med dansk Snaps o.m.a. – det fornøjer alle – kjøbenhavnske Gæster er skrupsultne efter Søturen, så det er en sand Fornøjelse at lave Mad til dem; heldigvis kan Mathilde klare alt nu, så jeg kan altid trygt gå til Færgen at modtage de ankommende.
– Det hele var yderst vellykket – de er alle så gouterende overfor Menagen her.
II) Alfred måtte jo desværre stikke af igen; han kom så ned til Færgen, da de rejste, for at sige Farvel.
Lørdag og Søndag var vi i Kjøbenhavn – Alfreds Leipzigertur gik i Vasken – og med den min Erikshåbertur; det var kedelig nok, for nu kunde det lige have passet så godt. Senere vil det ikke være så let at lukke hele Lejligheden; med Pigen Mathilde kan det gå, for hun rejser så til sit Hjem i Åtorp, - men M. skal giftes og jeg får en ny Pige til Maj, og hun bor Fandenivold; og det er jo ikke rart at have et fremmed Væsen til at rode i èns Sager, mens man er væk. Jeg skrev til Pallam igår, at jeg alligevel ikke kom, og bad ham hilse d l J., at han da endelig måtte besøge os, hvis han kom til Kjøbenhavn i Påsken Det er ellers kedeligt, hvis Den lille Johan rejser fra Erikshaab, synes jeg; han er jo dog på en Måde Repræsentant for Warbergerne, ikke? Jeg havde glædet mig svært til et Ophold derovre – man hænger dog fast ved Stedet derovre – trods alle Marier. Vi spekulerer lidt på om muligt at leje os ind der i vor Sommerferie; men det skal helst falde sig lidt – helt på eget Initiativ gør vi det vist ikke. ---
Jeg oplevede noget kunstigt i København; det var Søndag Eftermd - vi var af Alfreds tyske Onkel Adolph bleven sat Stævne på Jagtpavillionen, hvor vi skulde hilse på ham; mens vi sidder derude (Du ved nok – den på Langelinie) opdager jeg pludselig ved et Bord ovre ved det andet Vindue – Scott Sally! Jeg har aldrig set Manden. – men tør dog sværge på, at det var ham; han så præcis ud som på Billederne i Dit Album – den blonde Pandelok – de blå Øjne – bløde Træk – et skægløst Ansigt – en ganske ubestemmelig Alder; måske var han bleven lidt fyldigere; Selskabet så meget pænt ud – en smuk og naturlig ung Dame og et Par Herrer. Sc.S. var elegant klædt; - jeg mindedes så besynderlig klart hele den Tid for længe siden, da det Menneske kom og bragte så stor (og gavnlig) Revache i Familien hjemme.
II b) Der var et større Selskab om Onkel Adolph så jeg kunde rolig give mig mine Betragtninger i Vold; og mens jeg sådan sad og lod hele den Tid passere Revue for mine Tanker – så faldt mine Øjne Gang efter Gang – helt uvilkårligt på Manden derhenne, som på samme Tid var Udgangspunkt og Bindeled for alle mine Tanker: Men naturligvis kunde jeg ikke stirre sådan på ham, uden at han mærkede det, og hvert Øjeblik måtte jeg da – befippet trække Øjnene til mig, når de havde mødt hans undersøgende Blik. – Hvem vèd – måske mindedes også han - halv ubestemt – om en Fortid – der mulig allerede er fjern og tåget for ham; vi to skal jo ligne hinanden en Del.
Ja, det var det hele, der hændte; men det berørte mig så ejendommeligt.
-. Store Sager oplevede vi ellers ikke i Kjøbenhavn; Lørdag Aften var vi med Las og Be i Circusvarieté; de for at se Brydere, vi for at dyrke dem; midt på Aftenen opdager Las pludselig til sin usigelige Forbavselse – Doktor Petersen på en af Rækkerne foran os. Nu bar Las en Kasket, som Dr P. har foræret ham – men siden fortrudt heftigt – han taler ofte om, hvor synd det i Grunden var, at han forærede Las den; vi giver Kasketten til Kellneren – anviser ham Dr P. og neder ham aflevere Huen med den Besked: Kender De dèn?” Kellneren griner lidt uforstående – et Øjeblik efter kommer Dr P. – smilende – hilsende. –
Om Søndagen var jeg ude at se til Tutte; det lille Skind, der skal ligge så længe. Ungen trives brilliant ved sin Flaske – hun er uvirkelig overordentlig smuk.
Om Aftenen tog vi hjem – og som sagt i et rædsomt Vejr. Jeg skal først stiv som en Pind nede i Salonen med en Pude i Nakken. Efter en halv Times Forløb måtte jeg styrte ind i Toiletrummet – puha – en kvælende Hede – samt – over Vandfadene – for mig brækkende Damer. Jeg formelig fløj tilbage – forbi Damerne i Salonen – der smilte mat – op ad Trappen – ud – i samme Øjeblik var jeg spil–rask – forblev Resten af Tiden i Sundhed på Dækket – men i vild Orkan og Hundekulde.
--- Nu må jeg slutte for i Dag – Alfred skal af Sted – har været hjemme til Middag. – Tænk, det var vist Eastmans Fødselsdag den 3die April – jeg husker det først i Dag. Hils dem begge og lille Grete!
Selv hilses Du kraftigt fra Alfred og hans Kone.
p.s. Mornine skal have udtalt et svagt Ønske om at rejse hjem før oprindelig bestemt – måske – Febr-Marts.
[Skrevet på hovedet øverst side 1:]
Det er Onkel Sybergs Fødselsdag i Dag.