1958-07-26

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
26 juli 1958,
Fru Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
pr. Dræby
Fyen.
[Skrevet af ukendt/Laura Warberg Larsen?]
29-7-58
[Skrevet på kuvertens bagside:]
A Warberg Müller
Hareskov.
[I brevet:]
Hareskov, 26’ juli 1958
Kæreste lille Junge!
Endelig kommer jeg da til pennen igen – det sker ved, at jeg er stået meget tidligt op, ellers når jeg det ikke, for her er så meget lige for tiden – og kræfterne små efter en uges feber og et par dage i sengen, alt går så småt, jeg får ikke meget fra hånden på en dag. Tusind tak for dit goe brev – jeg har skreven på konvolutten: hurra! Junge i vigør (vigueur?) – og tre xxx’er. Også tak for dèt lige før Brædstruprejsen! Nu har jeg læst dit sidste igennem og sat en lille rød streg alle steder, hvor besvarelser nødvendig gøres.

Men først at jeg er meget imponeret - og har pralet derom til Eskelunds – af alt, hvad du præsterer i din jo forholdsvis høje alder af 85 år! Du er fuld af literær udfoldelse, skriver du! At du nu er ved Mor i dine livserindringer, synes jeg er dejligt. Jeg tror, at I ”store” bedre kan beskrive Mor end vi ”små” – I har kendt Mor som mere modne. Jeg synes ikke, jeg har fået nok frem om Mor i min Er.-bog, men måtte ty til Mors egne ungdomsbreve, som findes in pleno i det ex.plar, mine børn får. Selvfølgelig angler du ikke efter virak – sådant er vi for gamle til, men jeg synes, at det du skrev om Far var ganske udmærket. Der er nu lidt skrivekunst i alle os syv piger, Dede er mere tør i det – og hvor er han dog konservativ.
Tak for ”ètoucher” – der er så meget, jeg har glemt. Og det med ”åndens triumf” ang. de tossede sputnikker, det var ”pigernes” udtalelse, ikke min. Nok tror jeg, at selve opfindelsen skyldes ånd, men hvis den højeste udfoldelse af ånd kun sætter ind over for mekanikken, så står det alligevel skidt til. – Hvor er det morsomt med de stilehefter fra den langelandske dame – mine tænder løber i vand!!! Mon Bibbe dog ikke kunde forespørge hos forfatterinden, om de ikke må udlånes, også til en sjællandsk efterkommer? (s.u.) (Jeg følger stadig de røde streger!) Ja, Junge, hvor er det med arvesagerne dog typisk for den mærkelige forskel mellem familierne Larsen–Warberg, som der blev knyttet sammen ved de to ægteskaber – men som dog slet ikke passede sammen! Du har ret i, at det ville være aldeles u-tænkeligt, at en Warberg gik i rette med Faderen om, hvordan arven efter ham skulle ordnes, hvor er det fjernt fra vores tankegang; men vi er jo også længere fjernet fra bonde-oprindelsen end Larsen familien, mon det ikke er sådan noget, der spiller ind. – Stakkels Esther ringede i går – hun havde slæbt sig ud til en telefon, da hun så længe ikke havde ladet høre fra sig. Det er rent galt. Hun gennemgår nu en ”guldkur”, indsprøjtning med guldopløsning, som forvolder vanvittige smerter – og på mandag er ferien forbi; så må hun igen på Fabrikken. Dér tjener hun 8000 om året, invaliderenten vil kun give 3000 – og hun har jo en søn, som skal uddannes. Hun var meget modfalden – og midt i alting har hun fået besøg af sin søster fra Lybeck, operasangerinden Dora Paludan – som gjorde stor lykke ved sin koncert i Tivoli – samt hendes forlovede (!) [”(!)” indsat over linjen] – og 17 årige søn, som alle bor hos Esther! Det er strengt! Gustav kommer der stadig, han sørger sådan over E.s lidelser.
2. / Jeg skrev vist, at dr. Beck gav mig leverindsprøjtninger, som hjalp så godt på trætheden, men så rejste han på ferie. Den mandag han kom hjem, ringede jeg strax om morgenen, da jeg lå med feber og ikke vidste, hvad den kom af. Han kom omgående – Nus var også kommen, hun lavede kaffe til os alle tre. Dr. fortalte så meget interessant om sine Etrusker–interesser – intet er vel nyt for dig – men altså, han havde læst, at man ved at åbne en ægyptisk mumie i Siena-museet havde fundet papyrusomviklinger, hvorpå der var etruskiske optegnelser – han var så styrtet til Siena-museet og forlangt at se mumien! – skønt der jo er masser af herlige andre ting – osv – osv. Han fortalte så morsomt. Jeg lå et par dage, så mente han godt jeg kunde gå oppe med resten, men vogte mig for kulde. Nus lavede middag den første dag og smurte aftensmad. De to næste dage kom ”pigerne” op med den herligste franske middag – med guldbajer! – den tredje dag kom fru Bipetersen med en gryde stegt kanin m. svedsker, nye kartofler og sauce – så jeg led ingen nød. Da jeg kom op, tog jeg fat på at maskinskrive Dr.s nye hørespil (èt var i radioen i aftes, ”chance”). Han kom med små opmuntringscigarer til mig – og altid får vi en lang snak. Desværre er han ingen fremragende forfatter. Jeg ringede til ham i går morges for at tale med ham om hørespillet. Det var først et skuespil, men han fik det retur fra det kgl. Så omarbejdede han det til dette hørespil. + Han kom – jeg havde kaffe og ostemadder til ham – hans
+ ”Illyrien”
kone og børn er i deres sommerhus ved Skelskør, så jeg tænker ikke, han får videre mad – og man kan ikke arbejde med en sulten mand! Han var da også helt veltilpas, da vi til en go cigar tog fat på den store dyst. Sproget blev rettet, klichéerne fjernet, og – hele lange, umulige sætninger. Han gav mig ret i det altsammen, selv om det voldte ham store kvaler at bortskære så mange pæne ord. Da han gik, omfavnede han og kyssede mig og var meget taknemmelig for hjælpen, ”men – sagde han – du har skåren et skålpund kød ud af mig!” Jeg har selv lært en masse om, hvordan et hørespil ikke skal skrives, og han er meget imponeret over, at jeg har så fint øre for replik.
Uha, hvor tiden løber, det er lørdag, så skal jeg på kirkegården med blomster til Axel. Derefter op i byen efter noget mad, de siger alle, at jeg spiser for lidt, men hvor kan man få lyst til det, når man er alene! Og når jeg kommer hjem, må der plukkes hindbær – der er masser og jeg vil også sylte til Nus, da Ib nu vasker for mig, de er en lille flok familier som har købt maskine der også vrider, den går på omgang – selv Nille kan vaske storvasken!
Og hvis der så er mere kraft, må huset have en fornøden omgang – med skam at melde er det ikke sket i 14 dage!! Jeg har ikke haft kraft, desuden må dr.s arbejde gå først (så får jeg moneter!) Derfor slut nu, lille Junge, og tusinde hilsner fra din Dis.
ps. Tidsskriftet ”Perspektiv” har antaget min ”Metas begravelse” – hurra! Jeg vil gerne have ”En hjemkomst” tilbage. med bedømmelse!