1940-01-19

[Med blæk på kuvertens forside:]
Fru Johanne Warberg-Larsen
Lindøgaard
Munkebo
pr. Dræby St
Fyen.

[Med blyant på kuvertens forside:]
læst

[På kuvertens bagside:]
Muks

[Med blæk i brevet:]
Blegdamsvej
19 Jan. 1940

Kæreste Junge. Tak for Dit lange Brev. det var en glædelig Overraskelse, jeg skulde netop til at skrive og takke baade for Julebrevet og det efter Jul, men det maa jo saa bare været til Elle. Ellers vil jeg ikke sige, der var saa meget glædeligt i Dit Brev, men godt da at det lader til, at I allesammen kan tage det med Humør, og saa, at I har faaet en flink og nærboende Læge; det kunde jo tænkes, at naar I lærer ham lidt nærmere at kende, han ogsaaa kunde fatte lidt Interesse for Dig og Dine Skavanker uden at gaa Dr. Fly i Bedene, 2 er dog altid bedre end en. At Dr. Fly er glad ved Knæet er jo ogsaa meget godt, selvom jeg jo nok forstaar, at Du ikke helt deler hans Glæde. Lad os nu haabe, at Kultraadslys er det, der skal til.
Med Hensyn til Fritz, saa synes jeg, jeg kan berolige Dig en Del. Forløbet er saadan: i det sidste halve Aar har han lidt mere og mere af Træthed og svigtende Arbejdskraft: han har selv været klar over det og faaet sit Arbejde paa Landbohøjskolen og andetsteds betydelig reduceret. Alligevel slog Kræfterne ikke til. Han blev behandlet af Dr. Rise, som er rar og samvittighedsfuld, men meget lidt dygtig. De mener, han (Lægen) har gjort Fortræd, dels ved ikke at presse tilstrækkelig paa ved at faa ham indlagt il Undersøgelse meget tidligere, dels ved at give ham noget stærkt stimulerende Medicin. Til sidst var han Fritz [”Fritz” indsat over linjen] saa langt nede, at han f. Ex. overhovedet ikke talte mere hjemme, og de sidste Dage, før de omsider fik lagt ham lagt ned, var han tildels uklar og sagde og gjorde flere mærkelige Ting. Det kom frem baade paa Landbohøjskolen og hjemme, 16. Dec. kom han paa Rigshospitalet hos Helweg, efter et Par Dage paa Hillerød Sygehus, laa i Sengen et Par Dage, kom saa op og gik omkring derinde, ogsaa lidt ud. Lige efter Nytaar begyndte Insulinbehandlingerne (Chokbehandlingerne). Lige siden han kom paa Hospitalet har han været fuldstændig klar og lignet sig selv i alle Maader, saa vidt jeg kan se; han har taget paa i Vægt og er kommet til at se meget raskere ud. Der er ikke det fjerneste unormale i hans Væren og Tale. Jeg har haft Lejlighed til at tale med en af Lægerne (ikke Helweg) og ud fra ham og ogsaa fra anden Side, at der ikke er stillet nogen Diagnose (de bruger Chokbehandlingen for alt mellem Himmel og Jord). De hælder nærmest til Sløvsind, men det bygger de paa hans Væsen, de syntes, han gik saa sløvt omkring, men jeg, som har besøgt ham en hel Del, tør garantere for, at han ikke er sløv (han har jo altid et lidt paafaldende Væsen), men noget træt virker han stadig – de Behandlinger er temmelig ubehagelige, man bliver helt borte i en tung tung Døs og er svær at faa vækket igen – de hælder Sukkeropløsning ind gennem Næsen for at vække dem [”for at vække dem” indsat over Linien] og han bliver overhovedet ikke helt vaagen hele Dagen. Det maa vel være den sætter Hjernen ud af Funktion, der hjælper. Han føler det, ikke at kunne blive vaagen som en stor Ubehagelighed, dog det vænner han sig [”sig” indsat over linien] maaske til. Forøvrigt befandt han sig godt derinde, før Behandlingen begyndte, og er nok lige meget afholdt af Sygeplejerskerne. Tutte og Vilhelm ser da ogsaa meget lysere paa det. Vilhelm navnlig efter sit Besøg herinde i Søndags. Bodild (Branner) var da ogsaa med, og begge syntes, han havde det saa godt, Bodild sagde, hun ikke havde set ham se [”se” indsat oven over linien] saa rask ud i lange Tider. – Jeg ser nu saadan paa det, at han har gaaet og gemt paa en Overanstrengelse fra sin Examenslæsning som tog meget paa ham, Examensfeber havde han ogsaa i høj Grad: den er saa brudt ud i Foraaret og sammen med det usunde Liv, den voldsomme Tobaksrygning, de stimulerende Piller og et Par Ærgelser, han havde, gjort Ende paa hans Kræfter, og givet ham en stærk Depression. At en saadan midlertidig kan berøve en Dømmekraften kender man da Masse af Eksempler paa. Chokket [ulæseligt] ogsaa Depression. Selvom det skulde være Sløvsind, er der jo gode Muligheder for Helbredelse ogsaa for den, Helweg sagde, at ialfald var de kommen i god Tid. Ja, nu ved jeg jo ikke, om alt dette lyder saa beroligende, som det sk[tegning]ulde (det var Mag., der sendte en Hilsen, men hvis Du selv havde set ham og talt med ham vilde Du mene som jeg, saa rolig er han og altid parat til at smile af en Spøg.
Det er dejligt med den grundige Læge, det maa han da være, naar han allerede paa dette Tidspunkt sørger for, at Tinge kommer til Undersøgelse, og ikke ”wait and see”. Og hvis I kan faa en hyggelig Omgang paa samme Tid, saa saa meget desbedre. Det er jo som i gamle Dage, at Lægen er Ven af Familien. Vi fik ogsaa en dejlig Læge, nu da Mag. var syg, han har det rigtig udmærket for Tiden og har en glimrende Appetit. Han er meget optaget af hele Udenrigssituationen; jeg maa sige, jeg synes at efter man saa hvordan det udviklede sig i Finland, begyndte der at komme lidt Lys ind i Tllværelsen igen, der er altsaa andet i Tilværelsen end Tyranniet (og Fejgheden), der kan gøre sig gældende, her sker dog virkelig noget, man kan have fuld og glad Sympati for. Jeg tror fuldt og fast, at hvis Finland var gaaet ind paa Russernes Forlangender, havde de ikke ladet sig nøje med det, og selv om det havde varet lidt længere maaske, var vi alle blevet knust. Maaske vi bliver det alligevel, men vi har dog Ret, at Kolossen rimeligvis virkelig har Lerfødder. Og nu kan vel dog alle se, at Hr. Stalin er en lige saa egoistisk og samvittighedsløs Tyran som de værste, og at den russiske ”Kommunisme” en stor Bluff (hvad den sikkert ikke har været fra Begyndelsen). Forresten morer jeg mig saadan for Tiden ved at læse i en hel Bunke engelske Tidsskrifter, vi har faaet til Gennemsyn, fordi vi vil holde et. Et af dem ”The round table” har en Serie glimrende Artikler, el. ret. Smaa Afhandlinger, klare og rolige, uden Fanatisme; de er et Aar gamle, og ikke paa eet Punkt er deres Synspunkter blevet benægtede af de senere Udviklinger. Hvor er det velgørende at læse i denne Løgnens og Bluffets Tidsalder. –
Ja Tak, vi har det allesammen god; det er Lommes Fødselsdag idag (36); hun og hendes Familie kommer her i Morgen og om [”om” indsat over linien] Aftenen holder vi et lille Chokoladeselskab for hende med de andre Børn. Børnebørnene vokser og trives; da [overstreget ord] Hans var her sidst og skulde hjem erklærede han, at han ”vilde blive hjemme hos Far og Muk”, det var vi jo meget smigrede over.
Naa ja, lille Junge, saa god Bedring med al Jeres! 1000 Hilsner til Jer alle
fra Mag. og Lugge