1902-10-02

Vordingborg 2-10-02

Kære Tante Laura! Idag fik jeg gennem Mor at vide, at Farbror er død. Du ved, hvor nær det gaar ogsaa mig, selv om du vel ikke helt har vidst, hvor meget jeg holdt af ham. Der er kun meget faa Mennesker, jeg har saa meget at takke for, og der er heller ikke mange, uden for dem jeg daglig omgaas, der var og ogsaa for Fremtiden vil være saa tit i mine Tanker som han. Jeg kan knap nok gøre mig selv Rede for, i hvor høj Grad Kendskabet til ham har haft Værdi for mig, for det er paa alle Omraader; Følelsen af, hvad han vilde sige og mene, har, forekommer det mig, mange Gange været bestemmende for mig.
Jeg sad netop i Aftes og tænkte paa noget saadant, ligesom vi talte om at komme op at besøge ham, naar vi i næste Uge kom til København; jeg (vi) haabede saa meget paa, at det kunde lade sig gøre. Jeg havde hørt, at han skulde opereres, og gik i nogle Dage i Spænding og ventede paa Udfaldet. Længe havde jeg ogsaa villet skrive til dig og takke dig for dit som altid kærlige og gode Brev til min Fødselsdag, men jeg vilde saa vente, til jeg hørte lidt om, hvordan det var gaaet. Nu er jeg saa bedrøvet over, baade at jeg ikke fik skrevet, og at jeg ikke fik ham at se endnu engang.
Kærlig Hilsen til jer alle fra os.

Din hengivne
Thorvald.