Fynboerne
1939-07-02
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Elena Larsen
Dokumentindhold
Nationalmuseet i Stocholm har købt for 500 kr. træsnit, og Larsen beder Elena/Bimse sætte de 450 ind på hendes konto, men tage fra til fødselsdagsgave og brændevin.
Det er tørke. Man venter tidlig høst på Lindøgaard.
Andreas/Puf sejler i Odense Fjord med Lasse Taaning.
Valentin Jensen har været på besøg for at filme odderne.
Transskription
Kjerteminde 2 Juli 1939.
Kære Bimse!
Det er forsmædeligt at jeg aldrig kan huske Din Fødselsdag. Foranlediget ved Lysses Brev fik vi jo fyret et Telegram af som jeg haaber Du har faaet i rette Tid. Jeg fik i Forgaars Brev fra Nationalmuseet i Stockholm at de havde købt for 500 Kr Træsnit, Jeg har bedt dem sende Pengene til Båxhult og naar de ankommer vil jeg bede Jer sætte dem ind i Jeres Bank i Landeryd, efter at have fradraget 50 Kr. til at købe Dig en Fødselsdagsgave for, saa at Resten kan være disponibel til jeg kommer en Gang i August. I kan jo ogsaa tage fra til et Par Liter saa der kan Brännevin i Huset naar jeg kommer. Jeg har ladet Lysses Forslag til Tinge eller Manse gaa videre gennem Bibbe, der dog ikke mente det kunde lade sig gøre, da de skulde tække om og ventede en tidlig Høst paa grund af Varme og Tørke. Her fik vi en 30 mm for en 14 Dages Tid siden og 20 i Gaar og i Nat. Puf sejlede i Morges med Lasse Taaning om i Odensefjorden, saa Else og jeg er alene med Børnene. Vi havde i Gaar Besøg af mag. Valentin Jensen, ham der passer Tipperne, han havde bedt om at maatte komme at filme Odderne, nu skal vi se hvad der kommer ud af det. Vi har det godt og haaber det er ligesaa hos Jer. Mange Hilsner fra Else til Jer allesammen og fra mig
Din JL.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Det vides ikke, hvad Lysses forslag til Tinge og Manse gik ud på.
Tipperne og Værnengene er en halvø i Vestjylland, beliggende ved sydenden af Ringkøbing Fjord og er en vigtig rasteplads for trækfugle. Det har været i statens eje siden sidste halvdel af 1700-tallet , og i 1898 blev der indført bestemmelser om fredning af det rige fugleliv i området. I 1928 blev der oprettet et fuglereservat, og der blev ansat en opsynsmand Valentin Jensen (Kilde: Wikipedia marts 2022).
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Andreas Larsen
Jeppe Larsen
Johan Larsen
Martin Larsen
Peter Andreas Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Alhed Møhl, Lysses datter
Ane Talbot
Lasse Taaning
Poul Valentin Jensen
Erik Warberg Larsen
Laura Warberg Petersen
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A