Menu

Fynboerne

1924-07-08

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen er på Livø og beskriver begejstret øens mangebrogede natur. Vejret er ikke det bedste og giver forsinkelser, der sætter især Friis' tålmodighed på prøve.
JL spørger Alhed Larsen, om trykningen af træsnittene skrider fremad.

Transskription

Livø 8 Juli 1924.

Kæreste Alhed!
Det er snart længe siden jeg har hørt fra Dig; jeg tænker der ligger en Del Breve i Nykjøbing naar vi kommer der en Gang i Dag eller Overmorgen. Det var en dum Fiasko med Fuur og et forbandet Vejr og endnu er det jo ikke meget bedre, men regner og blæser hver Dag. Her er nogle dejlige oprindelige Landskaber Dale og Skrænter bevokset med Sandtisser [?] og Enebær og noget gammel Skov bl. Eg Røn og Hassel med nogle Ask og Elle imellem og Kaprifolier og Hindbær og Masser af Bregner. Her kan altsaa arbejdes i Læ, hvad der jo er en Fordel naar det blæser, men i Regn hjælper det jo ikke. Jeg reder noget Haar af hver Dag i den senere Tid saa formodentlig kan jeg vente at komme skaldet hjem. Naar vi sejler herfra bliver det altsaa Vest paa forbi Nykøbing til Venø og Jegindø. Det er forbandet med saadan Vejr i Begyndelsen. Friis bliver saa utålmodig og hele Resten af Turen forjaget. Mere fra Nykøbing. Mange kærlige Hilsner
Din
JL

P.S.
Hvordan gaar det med Trykkeriet?

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgår af brevet.

I midten af juni 1924 sejlede Johannes Larsen og Achton Friis med Rylen på det sidste sommertogt omkring til øer i Limfjorden og bla. til Læsø og Anholt.
Rylen - en ombygget Kerteminde fiskerbåd - fungerede i 1921-25 som ekspeditionsskib for JL og AF, der forberedte bogværket De Danskes Øer. Skibet fungerer nu som museumsskib for Østfyns Museer.

Livø
Achton Friis
  • Livø
  • Nykøbing, Mors
  • Fur, Limfjorden
  • Venø
  • Jegindø

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien