1935-02-18

Pilegaarden Kjerteminde
18-2-35

Kære Ven
Husker Du at jeg en Gang i ”gamle Dage” faldt med Døren ind i Huset til Dig og foreslog Dig at skrive Romanen om den virkelige Dansker? Nu kommer jeg med et Forslag igen Lav en ”Kavalkade” om den anonyme Mands (Danskers) Liv og Bedrift i Danmark i de sidste 75 Aar: Udvandrertiden, de danske Søfolk, det danske Haandværk (deres Fagdygtighed, de rejsende Geseller osv.) og fremforalt den danske Bonde, Agerbrugets Opgang og Omlægning, Andelsbevægelsen, Munterheden og Livsmodet i Estrupiatets Dage og slut med Socialdemokratiets Fremstød til de fik Magten [”fik Magten og” indsat over linjen] og mistede Idealerne.
Nagl derefter vore [et s i slutningen af ”vores” overstreget] nutidige politiske Levebrødsmænd og vore ”Aandsfriskheds”kæmper og hele Visdommen fra Raadhuspladsen til Gabestokken.
Der snakkes om at vi skal have Valg snart og en Gang kommer det jo ogsaa. Dersom vi virkelig havde Valgfrihed i dette Land er jeg ikke i Tvivl om hvem jeg vil stemme paa, jeg synes nemlig at den eneste morsomme Mand i vort politiske Liv er Bent Holstein, men hvis jeg stemmer paa ham her hvor jeg bor bliver min Stemmeseddel erklæret for ugyldig.
I øvrigt er alt vel, jeg er jo gammel og kan sagtens skyde Arbejdet fra mig selv og over paa andre, men Du er den eneste jeg kender som kan tænke den Tanke jeg her har antydet og forstaa den selv om Du i øvrigt vil være nok saa uenig med mig [”mig” indsat over linjen] – det ved jeg jo intet om – Det eneste Felt hvor Danmark ja hele Norden endnu er frie Lande og Folk, det er i Kunsten I alt andet [”I alt andet” indsat over linjen. Herefter et overstreget, ulæseligt tegn] er vi bunden paa Hænder og Fødder i alle vore Foretagender, har kun en eneste Tanke. Skele til England; naar vi da ikke, af modsat Grund skeler til Tyskland. I Kunsten er der dog en Del der finder det naturlig at være danske. Nok om det. Hils Else mange Gange
Din hengivne
Fritz Syberg.