Fynboerne
1920-04-27
Afsender
Laura Warberg
Modtager
Louise Brønsted
Dokumentindhold
Det er en skandale, at landet nu skal styres af I.C. Christensen.
Johanne/Junge Larsens koncert var en succes og gav overskud.
Grethe Jungstedt er i Odense for at købe tøj.
Transskription
[Fortrykt på kortets adresseside:]
BREVKORT.
[Håndskrevet med blå farveblyant på kortets adresseside:]
7 1/2 Cts T
[Håndskrevet med blæk på kortets adresseside:]
Fru Professor Brønsted
c/o Mrs. Henning
44-45 Tavistock Sq.
London
W.C 1
Kerteminde d: 27de
Hvilken Skandale at vi nu skal styres af en IC! Hvad maa Udlandet tænke om os, naar vi vil omstyrte
[Håndskrevet med blæk på kortets tekstside:] Afstemningen i 2 Zoner og begaae Overgreb mod Tyskland! Hermed Aviser! Junges Koncert er en stor Succes; Overskud ca. 200 Kr. Stort Bal, men alt det veed Du vel fra Lomme. Alle fire i Odense i Dag for at ekvipere Grethe. Mange Hilsener! Mor.
Nu kommer Lomme til Fransk.
[Håndskrevet med blyant:]
44 Kr
55 Kr
Fakta
PDFDa
Datoen ses af poststemplet
Vedr. IC:
29/3 1920 afskedigede Kong Chr. 10 den radikale regering under statsminister Zahle, idet han ikke var enig i, at Danmark måtte acceptere afstemningsresultatet fra 1920 om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland. Hele forløbet har efterfølgende fået navnet Påskekrisen, idet det betegnede en krise for det parlamentariske princip og for forholdet mellem folkestyret og monarken. Valgkampen blev i høj grad præget af den nationale stemning, som den kommende grænserevision havde skabt. Den tidligere konseilpræsident I.C. Christensen, var leder af Venstre. Sammen med de Konservative talte Venstre stadig – dog efterhånden mere mådeholdent – for, at dele af Mellemslesvig kunne indlemmes i Danmark. De mere moderate borgerlige kræfter agiterede for, at der burde etableres en international zone, hvor man på sigt igen skulle holde folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre fastholdt, at man skulle respektere folkenes selvbestemmelsesret ved at acceptere de slesvigske folkeafstemningers udfald.
Tavistock Square er en offentlig plads i Bloomsbury i London Borough of Camden nær Euston Station. Pladsen har fået sit navn fra Marquess af Tavistock, en høflighedstitel givet til de ældste sønner af hertugerne af Bedford.
Grethe Jungstedt blev i 1920 gift med Kurt i Paris.
Datoen er skrevet øverst på kortets adresseside
Adressen er skrevet i adressefeltet
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3761
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted