Menu

Fynboerne

1937-02-26

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Billederne fra udstillingen bliver sendt med tog til Odense. Fritz Syberg vil bede Hans om at opbevare nogle værker. Lars/Sakker og Odette skal have nogle billeder og Franz/Trylle også. Andre billeder skal til Fyns Forsamlingshus, glarmester Madsen, Lars Bækhøj og Johannes V. Jensen. Hans må tale med kunsthandlerne om kobilleder til deres udstilling. De øvrige oliebilleder tager Fritz Syberg selv med hjem. Hans kan få portrætter af Tante Marie, hvis han vil have dem. Anna Louise/Rabbe får også billeder.

Transskription

Pilegaarden Kjerteminde
26-2-37

Kære Hans.
Naar Udstillingen slutter Søndag Aften, bliver jo Samlingen sendt af Sted i en eller to Banevogne til Odense hvad Kunsthandlerne tager sig af. Men en Del Billeder bliver tilbage. For det første dem Du har havt paa Dine Vægge i "Kjærby Bakke", Søndermarken Madonnaen foruden Din Sarkofag og Figurerne i Campo santo. Maaske en Del mindre Billeder som jeg saa vil bede Dig huse.
Sakker har jeg tænkt skal have sit Portræt og tillige et stort Billede, enten det som Brückner har havt eller ogsaa det som staar i Dit Værksted og er hjemsendt fra Australien, hvilket han nu helst vil have eller rettere sagt hvilket Odette helst vil have. Trylles Billeder er det af Jeres Mor (Aquarel) som hænger paa samme Væg som Madonna i øverste Række til venstre, naar man vender Ansigtet mod Væggen det gaar med den øvrige Samling til Odense Han har tillige et til en større Aquarel med det skæve Taarn, der staar i Kælderen og er ikke hængt op og gaar ligeledes med Banevogn til Odense. det gør ogsaa alle de Billeder jeg har laant: Kornbilledet til Fyns Forsamlingshus (No 89) et Kobillede tilhørende Glarmester Madsen No 91 Svanninge Kirkegaard lille. Helleskov N 92 Kobillede til Højskoleforst. L. Bækhøj Ollerup N 102 De to smaa ["smaa" indsat over linjen] Billeder af [et overstreget tegn] Johannes V Jensens fra Tibirke No 77 og 78 kunde Du maaske tage Dig af, bringe ham, de kan nemt være i Din Bil, enten det, eller Du kan lade den Vognmand som kører alle de andre ud til Dig besørge dem til Joh. V. ["Joh. V." indsat over linjen] ogsaa. Kan Du saa ikke iøvrigt forhandle med Kunsthandlerne om hvormange af Kotegningerne de vil have med paa deres Udstillinger. Skyder de en Del ud hvad jeg gærne ser kan Du (og Sakker) maaske overtage dem. Alle mine store Oliebilleder i øvrigt tager jeg selv hjem, saa de gaar med til Odense. Skulde Du ønske et af Tante Mariebillederne til at hænge i Din Gang, bryder Kunsthandlerne sig næppe om at have det med. Rabbe har jeg sørget for, hun faar en af Dagene sendt et større og et mindre Oliebillede til at hænge paa sin Væg. Nu bedes Du undskylde at jeg uden videre disponerer over Dig, men jeg haaber det kan gøres med at Du er paa den Frie Søndagaften. Skulde der være noget jeg har glemt beder jeg Dig handle efter Konduite.

[indsat lodret i venstre side på ark nr. 2 med pil ind i teksten til ordene "paa sin Væg":]
Tillige er det hendes Aquarel af Jeres Mor den hænger i modsat Ende af det, som Trylle ejer, altsaa paa Madonnavæggen

[Indsat på hovedet øverst på side 1:]
Hvordan Kunsthandlerne og jeg ordner os skal nærmere bestemmes paa Sagfører Spies' Kontor naar Billederne kommer til Odense. Ha'et nu godt hils Ulla og Børn og mange Hilsener fra Far.

Omtalte genstande

Værker af Fritz Syberg: Kjærby Bakke, Søndermarken, Madonna, En sarkofag, Figurer i Campo Santo, en akvarel af Anna Syberg, Det skæve Tårn i Pisa (akv.), to Kornbilleder, et kobillede, Svanninge Kirkegård, Helleskov, Tibirke, tegninger af køer.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet s. 1

Fritz Syberg udstillede på Den Frie 14.-28. februar 1937 sammen med blandt andre Jens Sørensen, Olga Wagner, Henrik Starcke og Robert Storm-Petersen. Fritz Syberg havde følgende billeder med på udstillingen:
Høstaften, 1938, 56x73 cm
Smeltende sne, 1939, 67x96 cm
Kornlandskab, 1938, 67x90 cm
Bondegaard-Aften, 1937, 67x96 cm
Mørke Foraarsdage, 1937, 187x287 cm
Havremark, 1938, 68x78 cm
Snefog, 1938, 67x96 cm
Landskab sidst i September, 1938, 67x99 cm
Bondegaard. december, 1938, 67x96 cm
(Oplysninger fra udstillingskataloget på Den Frie)

Kerteminde, Pilegaarden

Gårdens og byens navn er skrevet s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57

Nej

Boet efter Peter von Syberg