Menu

Fynboerne

1920-10-15

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Larsen er omsider begyndt på et billede og vil lægge et andet an. Han skal på besøg hos Johannes V. Jensen.
Wandel er blevet foretrukket frem for Rostrup Bøyesen.
Alhed Larsen var nok ikke begejstret for Kvindeudstillingen.

Transskription

Rørdam. 15-10-1920.

Kæreste Alhed!
Tak for Brevet i Gaar. Endelig i Gaar Eftermdg. fik jeg begyndt paa et Billede, som jeg haaber at faa færdigt i Dag og fandt ogsaa et Motiv til et andet som jeg skal lægge an i Dag. Jeg har ellers gaaet ud hver Dag med et Lærred og kommer hjem med det tomt hver Gang, det er strengt. Jeg fik ogsaa Brev fra Johs. V. i Gaar med Tak for Mappen, han lavede mig gule Ærter med Skank og Snaps, naar jeg kom derind. Det af Bister om Akademiet stod i samme No som Kroniken. Det er uforskammet at de har foretrukket Wandel for Rostrup Bojesen. Jeg er heller ikke begejstret for de 2 andre som Lærere. Du er nok ikke begejstret for Kvindeudstillingen, jeg hører af Greven at Oppermann ogsaa skal have været meget slem ved den i Berlingske. Det er morsomt at Du er bleven saa dygtig til Tennis. Nu maa jeg holde op da jeg skal ud for at se om jeg kan male noget i Formdg. Mange kærlige Hilsner
Din
Johannes Larsen

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Johannes Larsens bror, Vilhelm, boede i mange år på gården Rørdam.
Sigurd Wandel blev i 1920 udnævnt til professor ved Kunstakademiet.
Kvindernes Udstilling blev afholdt syv gange som en udløber af Verdensudstillingen i Chicago 1893. De fandt sted i hhv. Industribygningen og Den Fries Udstillingsbygning i København. I 1920 afholdt man 25 år efter den sidste af Kvindernes Udstilling(er) en opfølger ved navn Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling.

Rørdam

Det Kongelige Bibliotek