1932-03-31

Pilegaarden Kjerteminde
31 – 3 – 32

Kære Ven.
Tak for Din Bog. Jeg har lige læst Indledningsmyten. Ja kære Ven Du hører til de uforgængelige – forsaavidt som vor Klode er uforgængelig, og jeg kan ihvert Fald ikke forsone mig med Tanken om nogen anden Art Uforgængelighed end den der er knyttet til vor Jord. Helst vilde jeg efter Døden spiddes paa en Torn, af passende Størrelse som Tornskaderne plejer at gøre ved deres Bytte, og saa sidde og indtørre paa et eller andet Næs i Vestenvinden, et ensomt Sted hvor ingen kommer. I Mangel af et saadant Arangement har jeg under Overvejelse at indmelde mig i Ligbrændingsforeningen. Saadan en lille Urne med nogle faa Bensplinter – jeg tænker paa Nolle – tager ikke megen Plads, man fylder ikke saa meget som et nyfødt Barn.
Hvorfor jeg kommer ind paa Spørgsmaalet om Døden ved jeg ikke.
Alt gaar vel, Billederne tager til i Mængde og nu som al Tid er det de skønneste Billeder man aldrig faar malt.
Hils Else mange Gange.
Eders hengivne
Fritz Syberg.