1908-06-05

Fredag Morgen d: 5_te_

Kære Christine!
Der er en Ting jeg tænker saa meget paa og maa sige Dig: Kan Du nu sikre Dig imod at hun og Billy siger du absolut vilde tilbage tiggede ham om at komme tilbage eller lignende?? Jeg synes dette vilde være saa rasende irriterende for Dig! Du maa finde paa en Maade at sikre Dig mod denne Beskyldning, som jeg jo da veed ikke er sand Du var jo dog den første Dag herovre klar over at det mulig [”mulig” indsat over linjen] blev til Skilsmisse og Du – og jeg ogsaa heller ikke [”ogsaa” overstreget; ”heller ikke” indsat over linjen] – ikke [ulæseligt ord] ved den Tanke. Naar Sagen altsaa fik et andet Udfald saa var det jo fordi Billy var rar og elskværdig mod Dig og lod i al Fald som han helst vilde have Dig og Putte igen og havde skrevet det til Dig. Dersom han ikke havde faaet den Samtale med hende bagefter, som helt forandrede ham, saa vilde alt være gaaet bedre hele Tiden her troer jeg [”troer jeg” indsat over linjen]. Jeg troer saa sikkert, som man kan troe den Slags ved Gætning at han har plaget og tigget hende X [indsat lodret i margen:] Ja dette veed jeg. [indsættelse slut] for at blive og senere gifte sig med ham, men at hun – være sig nu af hvilken Grund – ikke vilde. Saa har han skrevet til Dig. Dersom hun saa havde staaet fast paa det Afslag den Eftermiddag nu, saa var han ikke bleven saa forandret mod Dig, men da maa hun jo igen have givet ham at forstaae, at hun vilde dersom han vilde, er det ikke soleklart? Og dette synes jeg er det [”det” overstreget] noget af det værste hun endnu har bedrevet! Gid Du nu kunde bruge hans Brev til Dig om at komme tilbage til at bevise dem, at han ønskede det! Gid Du kunde skrive et Brev til ham og lade Fru og Hr. [ulæseligt bogstav] see ogsaa for at bevise Du prøver fordi han vil gærne have det og at Du for din egen Skyld ligesaa gærne blev hjemme og at Du i al Fald ikke har bedt ham om at komme tilbage. Du kan jo gøre som Du vil, men jeg kan ikke holde ud at tænke paa Du ikke af Dig selv [”af Dig selv” indsat over linjen] skulde tænke Dig den Mulighed – de lyver jo begge to – og saa skulde de alligevel gaae og være kærligere. Hvis Du skriver et saadant brev til Billy, jeg mener [”jeg mener” overstreget], jeg mener forlanger en Slags Bekræftelse paa at Du ikke satte alt ind paa at komme igen, kan Du saa ikke sende mig en Kopi af det? Jeg vil nu have der skal være fuld Klarhed og saa vidt muligt Sandhed i denne Sag. Naa muligt Du selv har tænkt paa alt dette. Paa Søndag skal Grete og jeg ind til Jensens og jeg faaer da nok at vide paa hvilken Maade det er fremstillet der. Naturligvis saadan, at Billy ikke har kunnet modstaae Din Bøn om at komme igen og der er jo ingen Grund til at nogen her skulde tro mig mere [resten af brevet mangler]