Menu

Fynboerne

1950-05-02

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johan/Lysse Larsen har set tjurhøns. Johannes Larsen har været til indvielsesfest med en god frokost på Pax. Han skriver rejseerindringer til en serie publikationer, som aage Marcus har sat i scene.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo.

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 2 Maj 1950.

Kære Grevinde!

Tak for Brevet med Bøgeløvet, saa langt fremme er vi ikke her i Haven, her har været en væmmelig Kulde indtil i Gaar da Termometret pludselig røg op til en Snes Grader. Santidig med Dit Brev fik jeg et fra Lysse der meddeler at han den [Dag] jeg var rejst om Eftermiddagen fra mit Værelse saa 3 skogrende Tjurhaner og en Del Høner i Betesmarken. Jeg var i Fredags til Indvielsesfrokost i ”Pax”. Der var ca 40. Haandværkerne Politiet Pressen og Byraadet o s. v. Der er bleven vældigt fint og vi fik en god Frokost, men det gik ud over Appetitten til Elses Fødselsdagsmiddag om Aftenen. Ellers sidder jeg og skriver om Barndomsminder fra Rejser i Sverige og andet. Det er Aage Marcus der har sat mig til det i Haab om at det kan bruges i en Serie Publikationer, som han redigerer hos Gyldendal, de kaldes ”con amore”. Jeg tror nu ikke rigtig paa det, jeg synes det falder noget tørt ud. Jeg skal hilse fra Else og Puf. Vil du hilse Adam og Elisabeth.
Mange Hilsner fra

Din hengivne

JL.

Omtalte genstande

Johannes Larsen skriver barndomserindringer til Aage Marcus.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Betesmark: Svensk ord for overdrev eller græsgange med ringe udbytte.
Restaurant Pax var ejet af Johannes Larsens venner Johanne og Johan Due Nielsen. Se nærmere om restauranten i deres biografier.
Else Larsen blev født 28. april 1910.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside

Refshalevej 16 Maribo

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth