Fynboerne
1929-04-16
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Andreas Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen havde overset Vincents brev. Han er inviteret til Orelund i pinsen.
Der er koldt i Kirkeby. Larsen maler to små billeder hver dag. Når Thomsen har solgt sin butik, har han vel ikke haft tid til at sende tobak til Larsen, som er nødt til at ryge Brugsens. Puf må sende noget.
Lysse bør opsætte verandaprojektet, til Andreas og Johannes Larsen kommer "derop" og ser på det.
Transskription
Kirkeby Kro 16 April 1929.
Kære Puf!
Vincents Brev var godt nok i Konvoluten men da det er tyndt og har samme Farve, havde jeg overset det i første Omgang. Indlagt er Invitation til Orelund i Pintsen, som jeg har sagt Tak til, og haaber det passer Dig ogsaa. Til den Tid skulde jeg jo gerne være godt i Gang paa Romsø, men da der naturligvis ikke er til at være for Folk i Pintsen er det jo rart at komme derfra. Klip bare Hækken ned. Her er Th’s Brev saa vidt jeg kan se er det hans Mening at jeg skal læse det for Bøttern og Dr Hviid, men saa kan Du jo ligesaa godt laane dem det hvis Du synes. Her er ogsaa Solskin og Frost, men med Undtagelse af i Søndags da det var mildt og ret stille, har her blæst temmeligt forbandet hver Dag, saa jeg gaar omkring hvor der er Læ og maler smaa Billeder. Naa Thomsen har solgt, ja saa er det vel derfor at han ikke har haft Tid til at sende mig Tobak, kan Du ikke faa sendt mig noget, jeg er nu begyndt at ryge Brugsens her. Den hedder Prim Rose. Kan Du ikke skrive til Lysse om Verandaen. X Naar Du mener at Taget skal paa igen synes jeg egentlig der var mer Mening i at opsætte Foretagendet til vi kommer der op sammen Ja nu faar Du ikke mere denne Gang, der er en Del at svare paa og jeg skal jo ogsaa passe Maleriet, jeg holder paa at jeg maa male mindst 2 Billeder om Dagen, naar de er smaa. Mange Hilsner
Din Far.
X Jeg mener at det er rart at kunde se begge Dele, saa kan vi bedre bestemme os.
Puf.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet på brevet
Johannes Larsen boede på Henne Kirkeby Kro under sine jagt- og maleophold ved Fiilsø.
Ellen, f. Lehn Schiøler, og Christian Treschow boede på Orelund.
Det vides ikke, hvem Th var.
Thomsen var formodentlig en butiksindehaver i Kerteminde. Primrose tobak var fra C.W. Obel i Ålborg.
Det er formodentlig verandaen på skovgården Båxhult i Småland, som er på banen i brevet. At Andreas/Puf har tilføjet en kommentar på brevet tyder på, at han har videresendt dette til sin bror, Johan/Lysse, på Båxhult.
Adressen er skrevet på brevet
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A