Menu

Fynboerne

1899-06-26

Sender

Ellen Sawyer

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mandag Juni 26 – 99

Kære Mor!
Jeg er bange for, at også mit Brev idag bliver lidt kort ikke fordi jeg skal til Chokolade på Gelskov, men fordi jeg ikke ved ret meget at skrive om. I denne Uge har vi ikke været så foretagsamme, East har haft travlt, og jeg kan ikke med min bedste Vilje bekvemme mig til at gå ud på egen Hånd, bare rundt her i de nærmeste Gader i Støv og Sol kan man ikke forlange selv af de mest energiske og længere Udflugter må man være to om. East havde en stor Tilfredsstillelse i Begyndelsen af Ugen. – Der kom Telegram og Brev til det store Svineslagteri, hvor han har arbejdet siden i Foråret, at den første Ladning Skinker er ankommet til Liverpool uden Spor af Mug og at de ere de bedste de har fået i lange Tider. De spørger om det er siden den nye Kemiker har fået dem under Behandling. Det er en stor Triumf for Harry, og desuden begynder han at glæde sig til sine 700 Dollars, som skulde udbetales, når hans Kúr viste sig at være probat.
Der vil rimeligvis endnu gå c. 3 Måneder før de vil indrømme at det har hjulpet.
Et andet Held er indtrådt idet gamle Eastman har fået en måske [”måske” indsat over linjen] fast Ansættelse i ”The Navy-yard”, noget som vist svarer til Holmen i København. – Hvis det viser sig at være en fast Ansættelse, kan vi uden Samvittighedsnag trække os ud af Familjelivet, han får da 3 ½ Dollars om Dagen, hvad endog her er helt godt. Hvor skal vi være lykkelige den Dag, vi trækker os tilbage. Jeg har næsten Samvittighedsnag over det, da de aldeles ikke fortrædiger os, men hele Atmosfæren og Aanden i det er amerikansk, og det kan jeg ikke finde mig i.
Mærkeligt er det, at Harry er så enig mig, - hele Aanden i Husførelsen er ham imod og har været det i flere Aar. – hans Smag er så vidt forskellig fra de andres, så han glæder sig ligeså meget som jeg. Vi falder hen i Rørelse, når vi ser på nogle af vore Duge, som er til ”rundt Bord”, som hos os er firkantet.
Og hele Kogeriet kan så blive efter vort ”eget Hoved – aldrig mere ”Pier” – el hjemmebagt Brød, som ingen af os kan døje. Vi har opdaget at man kan købe henkogt Suppe for 10 Cents for en Dåse på 5-6 Portioner. Endnu har vi kun prøvet Tomatsuppe, som er fortrinlig, men de har mange andre Slags. Den er så god som man kan koge den selv, så det betaler sig ikke at have Ulejlighed. Man kan også få henkogte Ærter og Tomater, så billige og så godt som friske. På ½ Time kan man på den Måde stille en fin Frokost på Benene, og du kan stole på, Harris er Mand for at indtage den. Hans Frokost i går var: Tomatsuppe med ristet Brød, frisk Lax ristet efter Fru Nimbs Kogebog, dertil Kartoffelmos og Grønærter, Jordbær m. Fløde.

Idag har han hjembragt fra sit Slagteri en delikat Skinke, som er røget saltkogt og det hele. Den Slags [ulæseligt ord] er jeg en stor Ynder af, det tager alt det trættende fra Madspørgsmålet. Der må siges, at Eastman får sund og god Levemåde nu, der er kun èn Ting, - jeg må jo holde ham med Selskab, men Følgen er, at når han tager et Kvint på, tager jeg et Pund på og det sætter sig i mine Kinder altsammen. – Hvis H. altid havde levet så kraftigt havde det været bedre for ham. Men tidligere, når han vilde have noget rigtig Mad, måtte han mangen Gang lave det selv, og hvis han ikke gad el. var træt, vilde ["vilde" overstreget] måtte han nøjes med, hvad de andre havde: kogte Kartofler, Hvedebrød, Pie og Frugt. Det er gladelig en Middag. Det er intet Under at Svigermoder er så svag som hun er. De lægger ikke Planer i forvejen, aldrig Dagen før: denne Husførelse er ægte amerikansk.
Igår gjorde vi en Kraftanstrængelse og gik i Kirke, hvor vi blev viede. Den unge Præst har været her en Visit for at spørge, hvorfor vi aldrig kom i hans Kirke. Det er næppe det rette Ord – det er nærmest at ligne ved et Forsamlingshus, - det er et alm Beboelseshus, hvor de har revet alle Væggene ned og indrettet en slags Kirke. – det går sådan til, - en Del Mennesker skillinger sammen, vælger en Præst, indretter sig et Forsamlingssted og ofrer og sparer sammen til de en Gang med Tiden kan bygge en Kirke. - Bænken var hårde, Sangen var falsk, og det dunstede af våde Klæder (det havde regnet), så skønt Præsten er en rørende lille Fyr der mener det inderlig godt, vil vi ikke gå i den igen for en lang Tid. – Om Aftenen tog vi til South Boston og aflagde Mr. Pray’s Hjem et Besøg. Der var ingen anden end hans Fader, en gammel Fyr som selv lukkede op i Skjorteærmer! Først sad vi en Tid på Plads i ”The Parlor”. Ethvert Hus har et ”Parlor”, som er den fineste Stue Familjen opholder sig ikke dèr og man forgår i Reglen af Kedsomhed der. Da vi havde hensmægtet der en lille Tid og vilde gå, blinkede han nok så polisk og sagde at vi skulde smage hans Portvin. Så kom vi ind i hans Stue, som var helt menneskelig, med store Bogreoler o.s.v. Der sad vi svært hyggeligt og smagte på Varerne, og efter at have prøvet diverse Flasker, holdt han et lille Foredrag om Spirituosaens Skadelighed. – Vi var løftede da vi gik derfra og kom først henad Klk 9 til det Sted, hvor vi var bedte. – ”Et dannet Hjem” hvad vi forstår ved det er Mr. Prays næppe. Men hans to Søstre vilde vist blive meget forbavsede over den Påstand: de har været i Paris, de rasler af Silkeunderskørter, de spiller, - det er i Amerika ”Dannelse”. De ere for øvrigt flinke og rare. Moderen er død. Harry har ofte Brev Forretninger [”Forretninger” indsat over Linjen] fra Dudley P. Han lader til at være meget optaget af Lugge, Grethe og en til, men forsikrer at det er ikke alvorligt. Hører I noget til ham og hans Bedrifter???? Mon han passer sine Studier? Du kan såmænd godt bede ham tage det Sengetæppe med.
Vi nyder mine Kassers Indhold. Vore egne Håndklæder Lagner og Duge. Bedstefaders Buste er [ulæseligt ord] af og står på Harris Skrivebord. Malerierne ere endnu hos Rammemanden. Dette Brev er vist mest en Gentagelse af mine forrige, er jeg bange for.
Den arme Frk. Alex, der har ligget 100 Dage, det er lige hårdt nok. Hils hende endelig, hvis hun er der endnu.

Ang. den lille Hest, så har vi også opdaget at det er mere kostbart end vi tænkte os, så vi har foreløbig slået det hen. – Jeg ved heller knap, hvornår H. skulde ride, da han altid arbejder.
Nu ved jeg ikke mere. Hilsen til alle på Håbet, og Gelskov fra Pelle.
Jeg har et påbegyndt Brev til Dede liggende.
Lugges Eksamen???
East hilser

Facts

PDF
Letter

Da

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB1530

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen