1899-05-14

Maj 14. 99

Kære Mor!
Jeg har fået Fragtbrevet eller hvad det skal kaldes i Dag og begynder nu snart at vente mine Kasser. Det bliver knusende morsomt, - især hvis det går godt med Tolden. Du har rigtignok haft en rasende Besvær med det og det er ikke så sært at det har spillet en Rolle for dig. Det varer dog vist et Par Uger før det kommer. Thingvalla er jo lidt sen i Vendingen. Jeg skal nok skrive hvordan det er gået med Tolden ligeså snart det kommer. Eastman er knap så begejstret som jeg ved Tanken om at det nærmer sig. – Du skal ikke bekymre dig om at sende det Sengetæppe. Måske Mr. Pray vil tage det med, når han rejser hjem om tre Måneder.
Om vi kommer i Sommer kan vi ikke sige inden Somren er forbi. Det beror på Geschäften, Helbredet og vore Vinterplaner. Ifald det skulde ske skal vi med Fornøjelse besørge det Sølvtøj til Tante Det er ikke Plet, gedigent Sølv, men de har ikke det Mønster, som er det almindeligste hjemme og som Tante vel også har med Rifler ned af Skaftet. Her er 4-5 forskellige Mønstre – jeg skal ved Lejlighed se at få en sådan Mønsterbog med Priser og sende hjem. – Du har nok også spurgt om Rejsen hjem afhænger af Eastmans Svineslagterihistorie, - det gør den ikke for han mener at den vil trække ud mindst ½ Aar. De vil nemlig ikke betale ham Resten ("Resten" indsat over linjen] inden de ere fuldt ud sikre på at det har hjulpet.
Nu er han meget optaget af sin Mælkesyre, som han er i Milwaukee for. Det er noget nyt, som skal indføres på Bryggerierne og som vil blive indbringende, hvis det viser sig at være heldigt. Han er en ivrig Forretningsmand og har en Masse Jærn i Ilden. Han udfærdiger Kontrakten i det mest snørklede, juridiske Sprog, sætter sit Navn under og sender den til dem han har i Sinde at arbejde for og hvis de synes om, hvad han foreslår dem, sætter de deres Navn under og Eastman skrider til Værket. – Imorgen kommer han hjem og min Enkestand er forbi. I Mandags rejste han til Kansas, 24 Timers Rejse fra Chicago, var der 5-6 Timer og gled derpå tilbage. - Han har været så rask hele Tiden, det lader til at han tåler det Klima bedre. – -

Der er adskillige Fordele ved at han kommer hjem igen, bl.a. den at vi så igen får spiselig Mad i Huset. – Når han ikke er her lever de mere ”amerikansk” og det er trættende i Længden. Bl.a. køber de så ikke Brød, men laver selv, - en Slags Tvebaksdejg, som jeg ikke ret godt kan få ned til Flæsk f. Eks. Der er så lidt Variation at man bliver så led og ked af alting, - de har i Reglen kun en Slags Mad i Huset som spises indtil der ikke er mere af det, - Morgen, Middag og Aften. Jeg kom til at foreslå en Oksetunge, og så fik vi forleden et stort fedt Asen af en Tunge (den må have tilhørt en fed, gammel Tyr) – efter tre Dages Forløb er det kun med Overvindelse at jeg taler om denne Tunge. Køber vi røgede Tunger monstro? Denne Tunge smager vidt forskelligt fra dem hjemme. Nu har jeg bestilt Rhabarber til Rhabarbergrød, Schweizerost og menneskeligt Brød. Når East. kommer hjem skal jeg se at få samlet Stof til Sildesalat. Alt hvad de laver her er så ferskt at man længes efter lidt mere kradst. Jeg har også sendt Bud efter Agurker til A.Salat. De har aldrig noget surt.
Husholdningen er rigtig nok vidt forskellig fra den danske, - nemt er det men ikke interessant, - jo forresten undertiden er den, men jeg er vant til det nu, - efter at jeg har set dem bage Brød i en Blikspand (!!!) kan intet mere forbavse mig. De spiser aldrig hvad vi kalder ”Formad” – aldrig Suppe. Vi har kun fået en Slags ”Skemad” og det Østers kogt i Mælk, - ubeskrivelig rædselsfuldt!! Jeg glæder mig til min Kogebog!
I Mandags var jeg ude i Boxburry hos min nye Familie, Fætter Edwards. De har et stort Hus og jeg morede mig fortræffeligt. Jeg var bedt til Frokost og fik Hønsefrikasé med surt til, samt Øl, Oksesteg med Kartofler og Jordbær, The og Bagværk. – Efter Frokost spillede Edward en Del, hvorefter vi gik ud og var ude Resten af Dagen. Vi er Edward, Bel, Konen (jeg kender ikke hendes rigtige Navn) og deres store Hund. De har en Hønsegård og en Hane. Vi lå i Græsset og solede os og gik derefter ud for at plukke vilde Blomster, så jeg havde en hel Stak med mig hjem.
Jeg kan nu helt godt finde omkring alene. Afstandene ere så uendelige her så man bruger altid elektrisk Sporvogn som her er en uendelig Masser af og det gælder om at finde de rigtige. Alting går i sådan en Hast her og der er sådan en Tummel at det ikke kan nytte stort at spørge. I går var jeg til Tandlæge for at blive plumberet. Det er en gammel Ven af Harris han bor i Cambridge, 1½ Mil Timer ["Mil" overstreget; ”Timer” indsat over linjen] Rejse herfra med Sporvogn.
Jeg fandt godt nok derud men da jeg skulde hjem gav de mig forkert Svar på min Forespørgsel, så jeg kom i en gal Sporvogn og Pokker i Vold i en anden Ende af Byen. Jeg kom der igennem en Gade hvor Numrene gik til 1800! De plomberer fortrinligt her, meget hurtigere end hjemme og det gør så godt som ikke ondt. De betales pr Time
Jeg glemte totalt Disens Fødselsdag og er meget ked af det – forresten skylder hun mig Brev. – Nu begynder jeg at blive nervøs for B. – det er fælt at være så langt borte det varer sådan en Tid at få noget at vide. – men der skrives vel straks om det. Mon det virkelig skal nå at blive en Pige!
[Skrevet i venstre margen s. 8; lodret:]
Hilsen til alle, særlig Far og Hunden fra din Pelle