1962-03-15

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
15-3.62
Fru Johanne Warberg Larsen
Bjørnhøj
Kerteminde
Fyen.
8-12-99 B
[Skrevet på kuvertens bagside:]
A. Warberg Müller
Bakkevej 10
Hareskov.

[I brevet:]
Hareskov, 15’ marts 1962.

(Peter P. Rohde 60 år!)
Kære lille Junge!
Ih hvor tiden render med os, hurtigere og hurtigere jo mere aldrende vi bliver!
Tak for dit hopla brev (for du narrer mig vel ikke - i fortrydelse af forrige brevs åbenhjertighed?) Og tak for frimærkerne, tak for alle dem også, som jeg har glemt at takke for, alle er velkomne. Fritz W. blev så glad ved den fede bunke, som jeg kunne give ham, da vi forleden var sammen hos Mogens i Hillerød – det besøg skrev jeg vist om sidst? og at Lugge virkede så frisk og normal, men sagde (afsides) til mig, at hun havde det elendigt, måtte hvile hele dagen. Jeg sagde, at det var Peter-historien, der havde været for streng for hende, og at jeg mente sikkert at hun igen ville komme sig nu, da hun har fred i huset. Vi går jo op og ned, de fleste af os – fra dødens træthed til livets herlighed.
Du skriver om Bibbe, at hun kommer til min f.dag, men Bibbe sagde da til mig: ”jeg kommer med mor!” Og Lugge sagde i Hillerød, at I kunne jo bo hos hende. Karen Aabye er i Rom, men inden rejsen sagde hun til Nus: ”og når jeg så kommer hjem, skal vi planlægge Dis’ f.dag, det glæder jeg mig til!” Jeg har lavet en liste over dem, jeg gerne vil have med, det bliver 19 med mig selv, men jeg tror nu ikke Brita kommer og heller ikke Harriets mand, som slet ikke har lyst. I går tog Nus med mig til København, jeg havde et par ærinder i Daells varehus. Det var bidende koldt, men nu har jeg jo Sjumses dejlige bisonpels. Varehuset og gadernes tumult gjorde mig svimmel – de arme der må bo og være i det larmende helvede. Så tog vi den dyre (1 à kr) [”à” indsat over linjen] Sporvogn til Østerport – vilde se Las’ billeder på den Frie, men jeg var så medtaget, at jeg foreslog frokost først. Den tog vi på den lillebitte intime Restaurant på Ø. stationen. Jeg ga’ naturligvis, forfærdedes over priserne, 2 stk smørrebrød og kaffe: over 12 kroner! Alt stiger, men vi gamle stiger ikke. Styrkede gik vi så over i den Frie [Skrevet oven over linien: ”4 kroner”]. Dejlige var Las’ billeder. To køer i tordenvejr. Lyserødt brystbillede af Be. Vidunderlig stue fra Båxhult, det næsten legemstore maleri af Karl Schou - o.s.v. [”o.s.v.” indsat over linjen], som Mette har solgt til Nationalmuseet – til Jannas sorg, dels er det jo hendes farfar og dels er hun ovenud begejstret for det dejlige maleri. Men vi måtte afsted – skulle være kl 3 hos sydamen. Løb næsten hele vejen til Lille Triangel, til sporvognen. Jeg troede, jeg var falden død om, al vejret gik fra mig i den isnende blæst, det er ikke astma mere, føler som det nu er hjertet, man ryger vel ikke støt i over 70 år uden eftervéer ved livets slutkapitel. Men vi nåede det, Østerbrogade 226, helt ude ved Svanemøllen. Fru Boye er noget af det mest henrivende og en virkelig kunstnerinde på sit felt. Det var 1ste prøvning, Nus fandt kjolen henrivende, der er en lille Trøje til, foret med lyserød taft, så man kan bruge kostumet også til mindre store selskaber. Men jeg kan ikke forsone mig med, at Sjums og Adam ofrer så meget på mig, over 300 kr., nu føler jeg mig forpligtet til at blive 90, for at få den udnyttet. Undskyld alt det om småtterier. – Jeg tror, at vi næsten alle, vi børn, er manio depressive – tænk hvor vi kan himle op – og brase sammen, ustandselig. Jeg når ikke mere i dag Tusinde hilsner –
din Dis.