Menu

Fynboerne

1901-11-30

Recipient

Christine Swane

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjærbyhus Lørdagaften
Kjæreste Dinemor!
Du gjør dig ingen Ide om hvor tungt mit Sind har været i disse Dage fordi vi ikke har kunnet sende dig de 20 Kr. – saa haabede vi i Dag at sende dem pr. Telegraf ogsaa det mislykkedes; nu mener Faer at vi en af de første Dage i Ugen skal sende skal sende men for en Sikkerheds Skyld gaar du om til Margrethe i dag Søndag. jeg har skrevet til hende om at hjælpe de Dage
Du skal ikke lade dig sjenere af det lille Ugle vi har hjulpet dem med Tusinder nu er det deres Tour at hjælpe os, de gjør det Gud ske Lov gjerne hun faar jo Penge først i Maaneden
Johannes har nu hjulpen mig med Tegningerne og her ligger de indpakket i en Rulle, i Posen er 2 Hvedebrød en lille Julekage og Bogen du ønskede, naar du har læst den skal den ud til Oppermann hans Adresse skal vi saa sende
med Huset gaar det rask nok fremad der skildres under paa Taget og Tagvinduer er Glasset sat i
jeg har ikke endnu dristet mig op paa Værkstedet men han er glad for sit Huus kan du tro, her var Brev til ham fra Baronen 5,000 kom ind det var dog storartet er han dog ikke glad, gaar Fru Anna saa paa Skolen, har du været hos Schous eller Bertram
fortæl mig meget, hvad Model har I og hvad siger Syberg om dit Arbejde herfra at Onkel ikke kritiserede det saameget fandt jeg godt, hvor jeg saa hele Kaffegildet saa levende for mig nu jeg kender Demant
Det er i dag Marie Meyers fødselsdag. Marie er i den anledning paa Feden til Aften hun skulle komme tidlig hun er jo nu ene Kathrine er endnu i Jylland. Otto bliver der i længere tid han skal male hos Idas; men Cathrine kommer om en Uge.
Du maa selv skrive til Helga lille Dine og lover du hende en lille Tegning. Johannes er i dag bleven færdig med sin han har tegnet hendes Hjem fra Gaardsiden han staar i Porten
Den er nydelig altfor kjøn siger Fader,-
Børnene ere raske begge Familier har faaet begge vores Vaske tørrede i det gode Vejr vi har i dag strøget Rulletøj paa Mandag skal Marie stryge Stivetøj saa skal I faa Tvebakker og Kager
Du kan tro jeg takker daglig Vor Herre for den gode raske probre Pige vi har faaet hvor er der dog nydelig i Kjøkkenet alle de ting der skal pusses skinner din Kobberkjedel er kommen frem og en Ting til maa jeg glæde dig med vi har grundig ryddet op i Klude og gammelt Tøj nu ligger alt saa net og nydelig i Kasser og Skabe at Marie rigtig er glad, den flinke Pige opliver hende saa hun gaar og nynner Gud ske Tak lille Dine mor fordi du har det saa smukt og kommer ud til Fornøjelse
Hilsen fra Fader til Demant
Agraren har det godt vi fik hans Billede forleden

Facts

PDF
Letter

Da

Poststempel på konvolut. Der refereres til, at Marie Meyer har fødselsdag i dag. Hun havde fødselsdag d. 30.11.

Kerteminde

Fremgår af brev

København

Adresse på konvolut

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv