Fynboerne
1898-08-22
Sender
Laura Warberg
Recipient
Albrecht Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr. Godsforvalter Warberg
Gothersgade 129 – 4.
København
K.
[På kuvertens bagside:]
Poststempel
[I brevet:]
Erikshaab d: 22/8-98
Kære Abba!
Tak for Brevet! Elle var i Højrup i Aftes og kom med flere Breve foruden det, bl.a. fra Frøken Sperling, at de fem, der er tilbage nu paa Sandholt, vilde komme her til Aften i Morgen. Astrid og Pan er nu vandret der over for at bede dem spise til Middag her 4½, saa kan de see Malerierne i god Belysning. De ser saa udmærket ud i Opstilling alle 6 ude i Gangen, især er Havestuen henrivende. I Morges maatte jeg med første Tog til Odense for at tale med Engelstoft om en Plads i Klostret for Frøken Jensen, men der er intet Haab for hende. Syberg laa i Sengen i disse Dage af de sædvanlige Smerter. Schroll var der i Gaar og talte saa med Dr. Krarup om at see til Syberg, til Møller kommer hjem. I Dag var han bedre og kunde have Tanke for at få købt en Gave til [ulæseligt ord]. Jeg kom hjem med 1Toget og kørte med Jørgen hjem paa et Læs Mais; der var Besked om at hente 6000 Pund i Dag – Jeg var ved Skolen at hilse paa Dengse, som lod meget tilfreds; indlagte Brev kom i Dag, Du kan gemme det til mig. Junge og Pan ankom i Nat Kl. 2, men jeg har endnu intet hørt om deres Tur; kun at den var storartet. Elle fik endelig i Fredags Brev fra Eastman, og i Dag igen, men intet endnu om, naar han kommer. Nu kører Jørgen igen efter Mais og dette skal med ham. Vi har intet oplevet uden at vi har købt en lille sød Rottehund (Hvalp). Nu Farvel! Tak Mis for hendes Brev!
Mange Hilsner
Din Smaa.
Vi kommer paa Fredag. Kl. 9; venter paa Færgen.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Gårdens navn er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuverten
Wilhelmine Berg
Julie Brandt
Jean Jensen
Johanne Christine Larsen
Ellen Sawyer
Harris Sawyer
Ditlev Schroll
Hempel Syberg
Nicoline von Sperling
Frederik Andreas Warberg
Astrid Warberg-Goldschmidt
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB0348
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer
Mentioned works
Nicoline von Sperling bestilte Johannes Larsen til at lave et billede, som Ellen Warberg kunne få i bryllupsgave. Han lavede fem små oliebilleder. Alle er i privateje. Fotografierne er scannet fra Kjeld Heltoft: En bryllupsgave. Fem ungdomsbilleder af maleren Johannes Larsen. Andelsbogtrykkeriet i Odense, 27. dec. 1967