1899-05-09

Min egen Frajsermand!
Far sidder og siger, om jeg ikke vil begynde Brevet med: Hvad siger Ladersen? Tak for Dit Brev med Dit nye Motiv, det ser nydeligt ud. Blot nu Vejret vil føje sig lidt efter alle Dine Billeder, saa faar Du jo nok et udmærket Foraarsresultat. Det er jo rigtig rart, at Regnen kommer nu, inden Pæretræet er sprungen ud. Man staa nu bare ikke og frys saa Du faar en Forkølelse, det vilde være rædsom ærgerligt! – Jeg hænger stadig i med mit Billede; Tapetet driller mig, jeg kan slet ikke faa det kønt, Urtepotterne og Bordet mangler jeg ogsaa meget paa, men det kunde jeg da tilnøds nok male, naar jeg er bleven rask igen, derimod ikke Tapetet, da der skal hænges hvide Gardiner op, som vil give et helt andet Skær. – Du spørger, om jeg tror det varer ret længe, inden den lille kommer, jeg kan saamænd slet ikke sige det, men jeg synes, jeg ser saa gebrummerlig ud de sidste Dage, jeg tror, den lille har lagt sig i Angrebsstilling, men derfor kan det nok godt trække ud en 8-14 Dage. Mor og jeg var ude at spadsere i Aftes, og Mor var meget imponeret af saa hurtig og let, jeg kunde gaa, det er helt enestaaende, siger hun, saa hun mener, jeg nok vil komme meget nemt over det. Elle skriver i Dag, at hun og Eastman har været ude at købe en lille Kjole til ”Niecen”, og de har sendt den med en ung Mand, der er afrejst til Kjbn. og som skal bo i Tante Mis’s Pensionat, saa den kommer nok en af Dagene er det ikke morsomt? – Jeg husker ikke, om jeg skrev i Gaar at Christine og jeg tog Mellemstokke af nogle gule Anemoner i Gaar oppe i Skoven og at jeg plantede dem nede i Haven i Aftes; de ere saa kønne, de gule Anemoner, vi har et helt Glas fuldt staaende af dem nede i Stuen. – Vi spille fremdeles L’Hombre hver Aften. Palam smed den anden Aften en ”Maar”, som Far derefter beviste ham var oplagt!! det var Aftenens ”cloux” (ved ikke Stavningen) og saadan et ”clou” har vi jo cirka hver Aften. – Dis gaar og [ulæseligt ord] med Høns en stor Del af Dagen, og hun og lille Bentzen lader til at kunne rigtig godt sammen. – Nu vil jeg slutte, Christine rejser til Odense med Iltoget og skal have det med. Hils dem alle mange Gange. Saa ser jeg Dig vel ikke paa Torsdag, Du kan vel ikke rejse fra Dine Billeder? Men Du ved nok, at naar jeg ikke skriver, at Du endelig maa komme, saa er det ikke fordi jeg ikke længes efter Dig, men af Dyd og Pligt. – Jeg savner Dig jo forfærdelig, naar jeg ikke er sammen med Dig, men jeg har det jo ellers udmærket herhjemme, de ere søde imod mig alle sammen. Far og Mor er saa glade ved mit Billede og følger det med stor Interesse; naa nu skal Chr. nok af Sted! 1000 Hilsner af de allerkærligste til min egen Ven fra Din A.

Vil Du gratulere Grossereren fra mig.
d. 9ende Maj 1899.