1899-05-28

Bellevue St. Maj 28 – 99

Kære Mor!
Jeg har været lidt forsømmelig med Breve i den senere Tid og er meget angergiven. Jeg skal imidlertid se at oprette det forsømte idag ved at skrive en lang Salve. Først må jeg gratulere dig og Far til Bedsteforældreværdigheden! Det var rigtignok dejligt at det gik så godt. Hvor han må være henrivende, den lille Dreng og hvor jeg længes efter atbare se ham. Bare han nu må blive rask og tyk og bare Alhed må komme godt fra det. - Vi ere meget stolte over at være Onkel og Tante og praler af det, når Lejlighed dertil gives. Vi ønsker nu mere end nogensinde at vi kunde komme hjem til Sommer, - Eastman tilbyder jævnligt sine Klienter at rejse over i Forretninger, men de lader ikke til at være ret begærlige efter at få ham afsted.
Han har mere travlt end nogensinde, men, Gudskelov han er så rask i denne Tid, som han ikke har været i lange Tider. Før han rejste til Chicago var han rigtig ussel, - han havde uophørlig Mavedårlighed og hostede en hel Del hver Morgen. Men så snart han kom afsted, blev han bedre, var rask hele Tiden, mens han var væk og nu også efter at han er kommen hjem. Jeg tror, at Maden har en hel Del at sige. Han trænger til mere Afveksling og til at få Maden prepareret lidt mere kunstfærdigt.
Min Begejstring for amerikansk Kogekunst er forlængst forduftet, - det er nemt og behændigt, men rædsomt trivielt og jeg er begyndt at opponere så småt. Jeg kan godt mærke at Svigermoder finder mig ekstravagant, men jeg lader som jeg ikke mærker det. Jeg køber Agurker og laver Agurkesalat som andre kristne Mennesker (når de engang imellem købte en Agurk skar de den i tykke Humbler og åd dem som de var); når vi får Ærter, kommer jeg Smørjævning og Persille på, jeg sniger mig til at salte Kartofler o.s.v. og jeg laver opstuvede Kartofler med Persille. Det regner de for at være en meget omstændelig Ret at lave. – Jeg har også lavet Rhabarbergrød og det gjorde megen Lykke. Eastman er begejstret for hver ny Ret, jeg indfører og når jeg får min Kogebog skal jeg lave en hel Del.
Jeg har ikke hørt et Muk om mit Tøj endnu. I Mandags fik jeg Meddelelse fra N.Y. om at det var kommen og vi telefonerede den Ven af gl. East. som sagde at han vilde hjælpe at klare det. Han viser sig imidlertid at være ude af stand til at kunde gøre noget men henviste os til en anden, en Slags Agent. Svigermor og jeg tog derfor straks til Byen og talte med ham - han var særdeles høflig og imødekommende og lovede at gøre alt hvad der stod i hans Magt. Foreløbig gjaldt det om at se at få det hertil Boston for at fortoldes, de ere mere overbærende her, - i N.Y. er i den senere Tid rent rasende med deres Fordringer af på [”på” indsat over linien] Told. Men som sagt idag en Uge efter havde vi intet hørt endnu, så vi telefonerede til hans Kontor og forespurgte og fik det Svar at han var rejst bort for et Par Dage. Det er meget ærgerligt, da jeg naturligvis er meget spændt på Udfaldet.
Tænk, her holder de aldeles ikke Pinse, - Eastman opdagede tilfældig igår at det var Pinse for 8 Dage siden.
Amerikanerne er dog nogle sære Stødere, - den eneste Helligdag de har er Juleaften og Dag samt 2-4 patriotiske Fester til Minde om Krigsbedrifter. Der er en sådan imorgen, - ”Memorial Day”. Det er en stor Dag for gl. East. som skal operere hele Dagen med sine Soldater. De skal nok også have en festlig Sammenkomst med Bespisning, hvortil Eastman er inviteret, men da der rimeligvis bliver en slem Tobaksrøg har han betakket sig og hvis det bliver godt Vejr skal vi ud et eller andet Sted og trække lidt frisk Luft. – Komme rigtig ud på Landet er næsten en Umulighed her – Det er ikke sådan som i København, at Byen ender og Landet begynder med Marker og Skove, - det Uendelige bliver det herved med Villaer, Lygtepæle og de rædselsfulde Plakater som med Advertissementer som ødelægger og gør alting grimt. Men det lader ikke til at genere nogen. Her er megen Smagløshed i alle Retninger og ingen Sans for Hygge. For Eks. indhegner de aldrig deres Haver, - der er ofte et stort Stykke Jord til Husene el. Villaerne, men de færdes ikke uden for Husene und. når de går på Gaderne i deres fineste Stads. Man ser ofte foran et stort fint Hus et Stykke Grund – aldeles uplejet og ubenyttet. De har ikke Tid til at give sig af dermed. – Måske kommer det for en stor Del af at Hjælp er så kostbar. For Eks. kommer der her en Gang om Ugen en Vadskekone og vadsker. Hun er her 7 Timer, 8-3 og får 1 Dollar 10 Cent (e. 4 Kr.) Jeg venter Trine Johans og Resten med næste Skib hvis du fortæller dem det. Men der bliver rigtignok ingen Tid ødt med Snak: Hun vadsker alt Tøjet, efter 7 Mennesker er det dog en Del – hænger det ud, vadsker Trappen eller pudser Vinduer mens det tørrer, – tager det ind, stænker og lægger sammen og når i Reglen at stryge helt uden Hjælp. Rent er det ganske vist ikke, og hvis du ved Lejlighed vil give mig din Opskrift på kemisk Vadsk – hele Fremgangsmåden – vil jeg være meget taknemmelig. –
Harris sender Hilsen, han ligger krøllet sammen i et lille Nøgle i sin Lænestol og sover. – Han sover meget bedre nu, og det er godt for ham. – Forleden Dag henvendte en vildfremmed Mand sig til ham med Anmodning om kemisk Hjælp til Læderfabrikation. Han sagde at han gik til ham, fordi han var anset for den dygtigste Kemiker på det Område i U.S.A. Hvis ikke det var uklædeligt at prale, kunde jeg fortælle meget af den Slags om ham, han er ved at blive en stor Mand. – Jeg havde Brev fra Onkel Fr. for at Par Dage siden – han var så glad over Harrys Besøg. – Vil du ikke takke Mornine for hendes Brev,

[Skrevet langs venstre margen s. 8; lodret:]
Og vil du hilse dem alle fra os begge – E & E –
[Skrevet langs venstre margen s. 7, lodret:]
Fortæl endelig meget om den lille Dreng !!!!
[Skrevet langs venstre margen s. 5; lodret:]
Hvordan er Fars Helbred??? Og Onkel Syberg?