Menu

Fynboerne

1948-08-10

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen vil gerne rejse med Johan/Lysse, men han orker ikke søge valuta igen. De kan måske besøge Dede (Alhed Larsens lillebror), Fiilsø, Kaas eller Vorsaa.
Den følgende dag skal Larsen, Andreas/Puf og Else til Kolding.

Transskription

Kjerteminde 10 Aug 1948.

Kære Lysse!
Tak for Brevet i Dag. Med Hensyn til den omtalte Rejse, saa er jeg parat til den, ogsaa til at rejse med Dig hjem hvis det kan ordnes. Jeg mener det er haabløst for mig at søge om Valuta igen. Men vi kan vel ordne det saadan, at jeg financierer Turen her i Landet, imod at Du sørger for at jeg kommer hjem igen. Jeg skriver til Hostrup Schultz i Kongsø som jeg havde lovet at besøge, men de er nok rejst til Kjøbenhavn til den Tid, da Børnene jo skal i Skole. Vi kan jo besøge Dede, maaske Fiilsø, eller Kaas eller begge. Desuden vilde jeg gerne hilse paa en Mand i Vorsaa som er min Leverandør af Smaafugle; alt i alt kan vi vel nok faa en Tur ud af det. Puf og Else og Børnene var i Gaar til Købestævne i Fredericia og i Morgen kører vi allesammen til Kolding og ser det derværende Museum. Ellers staar alt vel til her. Mange Hilsener til jer allesammen
fra
Din Far

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Købestævner var i perioden 1913-1986 messer, hvor man kunne sælge og købe forskellige produkter. F.eks. afholdt Dansk Arbejde årlige stævner i Fredericia (Wikipedia marts 2022).

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A